Ehlers og Nielsen scorer i tomt net på NHL-isen

To danskere nettede i NHL, og begge scorede i tomt bur, da modstanderen satsede og spillede uden målmand

Nikolaj Ehlers kom på tavlen igen i nat. Foto: AP
Nikolaj Ehlers kom på tavlen igen i nat. Foto: AP

Både Frans Nielsen og Nikolaj Ehlers kom på måltavlen i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Begge danskere scorede i et tomt net i slutfasen, og begge vandt 4-2 med deres respektive klubber på udebane.

33-årige Frans Nielsen var i aktion for Detroit Red Wings og scorede til slutresultatet 4-2 mod Arizona Coyotes, da der manglede 1 minut og 34 sekunder af kampen.

Arizona havde valgt at tage målmanden ud i en satsning på at få udlignet til 3-3, men den ambition blev hurtigt punkteret af Frans Nielsen, som scorede sit første mål i denne sæson.

To minutter før Frans Nielsens mål havde Detroit bragt sig foran 3-2 med en spiller i undertal, da Frans Nielsen havde fået en to minutters udvisning.

Frans Nielsens amerikanske holdkammerat Nick Jensen gjorde sig endnu mere bemærket på disciplinær-kontoen.

Nick Jensen fik en fem minutters udvisning for slagsmål med modspilleren Lawson Crouse, som også fik en pause på fem minutter.

Slagsmålet fandt sted kort inde i tredje periode, da stillingen var 2-2, og kampen stadig var helt åben.

Frans Nielsen var ikke den eneste dansker, som kunne finde ud af at få pucken bugseret ind i et tomt net.

Nikolaj Ehlers nåede akkurat at komme på tavlen, da han ligesom Frans Nielsen udnyttede, at modstanderen satsede ved at score i tomt bur.

21-årige Ehlers scorede fem sekunder før tid til slutresultatet 4-2 for Winnipeg Jets, som vandt ude over Vancouver Canucks.

En tredje dansker fik også markeret sig i NHL natten til fredag dansk tid.

Det skete, da Mikkel Bødker lavede en assist for San Jose Sharks, som vandt 3-2 hjemme over Buffalo Sabres.

Bødker blev noteret for assisten til 1-0-målet.

Se Ehlers' super-hattrick fra tidligere på ugen her:

Se også: Forrygende bedrift i nat: Dansk stjerne overgik alle i one-man-show

Se også: Scoringerne haglede ind i nat: Dansker med i kæmpe målorgie

De danske ishockey-helte kan skrive huistorie med en sejr i kvartfinalen mod Finland. (Foto: Tass) Sport og Spil Vild løn-forskel: Kom tæt på de danske ishockey-helte

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen