Eminent afslutning for dansk stjerne i nat

Danskeren Lars Eller fortsætter scoringsstime i NHL. Natten til lørdag ramte han plet for fjerde kamp i træk

Har du set denne Lars Eller-perle? (TV3 Sport)

På en scoring bare to sekunder før tid lykkedes det Washington Capitals med Lars Eller i en af hovedrollerne at slå Carolina Hurricanes 4-3 i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Lars Eller udlignede i første periode til stillingen 1-1. Det er fjerde kamp i træk, at danskeren kommer på måltavlen. Han er nu oppe på 93 mål i sin NHL-karriere ifølge turneringens hjemmeside.

I anden periode scorede hvert af holdene også en enkelt gang, før Jeff Skinner bragte Carolina foran 3-2 tidligt i sidste periode.

Med godt tre minutters spilletid tilbage fik Washington udlignet, og få sekunder før tid vandt Lars Eller en faceoff.

Efter et par afleveringer endte pucken hos Sebastian Aho, som bankede den i mål med to sekunder tilbage på kampuret.

Oliver Bjorkstrand var også i aktion natten til lørdag dansk tid.

Den unge dansker og Columbus Blue Jackets tabte hjemme med 2-5 til Vancouver Canucks, som dermed fik brudt en stime på fem nederlag i træk.

I nattens sidste kamp med en dansker involveret tabte Winnipeg Jets og Nikolaj Ehlers 1-2 på udebane til Chicago Blackhawks.

Jeff Glass parerede 31 skudforsøg for værterne og blev kåret til en af kampens tre bedste spillere.

Lindsey Vonn føler sig krænket og forstår ikke, hvorfor nogen vil lække hendes nøgenbilleder. Foto: All Over Skisport - 12. jan. 2018 - kl. 08:13 Nøgenbilleder lækket: 'Det mest pinlige i verden'

Se også: Efter shitstorm: Mega-stjerne sletter alt på Instagram

Se også: Træner undskylder film: 'Min søn sagde, jeg var pinlig'

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen