Esbjergs ishockeymestre kollapser i Rungsted

Esbjerg Energy førte 3-0, men lukkede tre mål ind på to minutter og led endnu et nederlag

Esbjerg tabte med 4-3 i Rungsted. Arkivfoto: Jan Korsgaard
Esbjerg tabte med 4-3 i Rungsted. Arkivfoto: Jan Korsgaard

Esbjergs forsvarende ishockeymestre er eneste hold uden point i den nye sæson, efter at vestjyderne led sit andet nederlag i lige så mange kampe tirsdag aften.

Trods en 3-0-føring blev Esbjerg dukket med 4-3 af Rungsted i Hørsholm Skøjtehal i en kamp, hvor træner Mark Pederson måtte se sit hold falde fra hinanden i slutningen af anden periode.

Puckene fløj om ørerne på den unge målmand Mathias Seldrup, der på to minutter lukkede tre mål ind, mens Rungsted vendte 1-3 til en 4-3-føring.

Giftige Tyler Fiddler havde ellers givet Esbjerg en kanonstart med to mål i første periode, og da Søren Nielsen efter pausen øgede til 3-0, lignede det en sikker sejr til mestrene.

Veteranen Kent McDonnell reducerede dog kort efter, og da Nicolai Weichel bragte Rungsted på 2-3 godt to minutter før afslutningen af anden periode, kom der for alvor gang i hjemmeholdet.

Inden perioden var omme, havde både Jon Palmebjörk og Nikolaj Rosenthal sendt pucken i nettet, og dermed var kampen vendt fuldstændig på hovedet.

Rungsted har sammen med Aalborg maksimumpoint, men bliver i tabellen skarpt forfulgt af Rødovre og Frederikshavn, der begge skulle ud i overtid for at vinde deres anden kamp i denne sæson.

Rødovre besejrede Herning med 4-3 efter straffekonkurrence, hvor Jannik Karvinen lavede det afgørende mål.

Frederikshavn og Odense spillede 2-2 i ordinær tid, men i forlængelsen sikrede Colin Vock frederikshavnerne sejren med en powerplayscoring.

I tirsdagens sidste kamp vandt Sønderjyske en målfattig forestilling med 1-0 ude over Herlev.

Sverige tuder efter giga fiasko: Tre danskere med til at knuse drømmen

Dansk ishockeyduo er klar til World Cup-finalen

Dansk klub henter tidligere NHL-stjerne

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.