Flyvende Frederik sætter endnu en rekord

Frederik Andersen beviste fredag morgen endnu engang, at han tilhører verdens bedste ishockeymålmænd ved at slå endnu en rekord

Skiftet til Carolina Hurricanes har været helt fantastisk for Frederik Andersen.

Selvom han var en elsket spiller blandt fansene i Toronto Maple Leafs, ville ledelsen ikke forlænge med ham, og derfor trådte han et skridt ned fra mægtige Maple Leafs til mere upåagtede Hurricanes.

Her er det til gengæld gået godt.

Klubben har 13 sejre i 15 kampe og fører suverænt Eastern Division. Seneste sejr kom fredag morgen dansk tid, hvor Andersen og co. besejrede den anden af hans tidligere klubber, Anaheim Ducks, med 2-1.

Her blev Frederik Andersen hyldet som en af kampens tre stjerner efter sine 31 redninger - og i samme ombæring tegnede han sig for endnu en rekord i sin korte tid i Carolina Hurricanes:

Han blev nemlig den målmand i klubbens historie, der skulle bruge færrest kampe til at nå ti sejre. 12 styks for at være helt præcis, hvilket er én færre end det, James Reimer præsterede i sidste sæson.

På trods af sine blot 12 kampe i klubben er det ikke den første rekord, Frederik Andersen har sat i denne sæson. Faktisk skrev han sig med otte sejre i sine otte første kampe ind på en liste, hvor kun to andre står i dag i NHL-regi: Flest sejre i træk som startende målmand i en ny klub.

Det er ikke den eneste NHL-rekord, danske spillere har tegnet sig for. Således står der Frans Nielsen ud for rekorden for flest kampafgørende straffeslag. Nielsen, der er en specialist i straffeslag, nåede i sin NHL-tid op på 23 af slagsen.

Frederik Andersen er ikke overraskende med helt i toppen af NHL's målmænd på samtlige parametre i denne sæson. Redningsprocenten er på 94 procent, og der er kun scoret 1,71 mål mod ham pr. kamp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær