Formidable Frederiks statistik: 25-0!

Med 25 redninger gjorde den danske målmand sit, for at Maple Leafs kunne smadre Red Wings med hele 6-0

Frederik Andersen i aktion for Maple Leafs mod Colorado Avalanche 23. november. Foto: Isaiah J. Downing/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Frederik Andersen i aktion for Maple Leafs mod Colorado Avalanche 23. november. Foto: Isaiah J. Downing/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Frederik Andersen holdt buret rent for Toronto Maple Leafs og vandt danskeropgøret mod Frans Nielsen og Detroit Red Wings i NHL natten til torsdag.

Med 25 redninger på 25 forsøg gjorde den danske målmand sit, for at Maple Leafs kunne smadre Red Wings med hele 6-0.

Det var samtidig første gang i sæsonen, at Andersen holdt modstanderne helt fra fadet.

Frans Nielsen fik 14 minutter på isen i nederlaget hjemme på Little Caesars Arena i Detroit.

Det var Maple Leafs tredje sejr af tre mulige under klubbens nye træner, Sheldon Keefe.

Dermed er klubben tættere på wild card-pladserne i Eastern Conference, der giver adgang til slutspillet.

Maple Leafs har med sejren 28 point efter 12 sejre, ti nederlag og fire nederlag efter forlænget spilletid.

Detroit tabte derimod for femte gang i træk og ligger nederst i NHL med 17 point efter syv sejre, 17 nederlag og tre nederlag efter forlænget spilletid.

Andetsteds scorede Lars Eller sit sjette sæsonmål, da den 30-årige danske center scorede til 3-2 i Washington Capitals' sejr på 4-3 over Florida Panthers.

Capitals fører Eastern Conference med 39 point.

I Ohio lavede Oliver Bjorkstrand point for femte kamp i træk, da den danske wing stod for en assist til Seth Jones' mål til 2-1 i Columbus Blue Jackets' nederlag på 2-3 til Philadelphia Flyers.

Bjorkstrand er dermed to kampe fra at tangere klubrekorden for flest kampe i træk med point.

Rekorden tilhører Jaroslav Spacek fra 2003, Bryan Berard fra 2005 og Zach Werenski fra denne sæson.

Den danske tennis darling er snart på banen igen. Foto: Roger Parker/INTERNATIONAL SPORTS FOTOS LTD Tennis Turnering bekræfter: Wozniacki fortsætter

Oliver Bjorkstrand fejrer kampens eneste scoring med holdkammeraterne. Foto: Russell LaBounty/Ritzau Scanpix Ishockey Mens du sov: Dansker blev helt og fortsætter vild stime

Alt tyder på, at Walt Harris' forsvundne datter er fundet død. Foto: Adam Hagy/USA Today/Ritzau Scanpix MMA UFC-stjernens datter forsvundet - nu er et lig fundet

Mike Babcock var en træner, der stod respekt om - men åbenbart også en træner, der kunne lide at udstille sine spillere. Foto: Nathan Denette/Ritzau Scanpix Ishockey Toptræner brugte terror-metoder i danskerklub

0 kommentarer
Vis kommentarer