Frans Nielsen bliver matchvinder i NHL på straffeslag

Frans Nielsen scorede på straffeslag, mens Nikolaj Ehlers hamrede pucken i målhjørnet i NHL

Frans Nielsen var skarp på straffeslag. Foto: AP
Frans Nielsen var skarp på straffeslag. Foto: AP

Den danske ishockeyforward Frans Nielsen havde is i maven og under fødderne, da han skulle afgøre Detroit Red Wings kamp mod Boston Bruins i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Efter 5-5 i ordinær tid gik kampen via forlængelse videre til straffeslagskonkurrence.

Her var Frans Nielsen tredje og sidste mand på isen for Detroit, og danskeren viste nok en gang, hvorfor han anses for at være en af ligaens bedste i disciplinen, da han lagde pucken i nettet.

På det følgende forsøg brændte Boston, og så var Detroits sejr hjemme.

I den ordinære kamp gjorde danskeren ikke synderligt opmærksom på sig selv. Et enkelt skud mod mål blev han noteret for i sine 19 minutter på isen.

Hans landsmand Nikolaj Ehlers skød dobbelt så mange gange mod mål i Winnipeg Jets' sejr over Arizona Coyotes - et af Ehlers' to forsøg endte med at gå i mål.

Ni minutter inde i tredje periode hamrede han således pucken op i målhjørnet. Målet bragte Winnipeg foran 6-2, og sejren kom sikkert hjem, selv om Arizona nåede at reducere til 6-3.

Mikkel Bødker og San Jose Sharks vandt 3-2 på udebane over Los Angeles Kings.

Foran superstjernerne på NHL-pointliste: Ehlers fortsætter fantastisk sæson med endnu en perle:

Se også: Toronto vinder i NHL trods Frederik Andersen-brøler

Caroline Wozniacki har tjent over 150 millioner kroner i rene præmiepenge. Senest vandt hun en turnering i Hongkong, og selvfølgelig er sponsorer som Rolex og Adidas med på billedet. Foto: AP Sport og Spil Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul

Frans Nielsen har om nogen været pioneren inden for dansk ishockey - nu er han blevet belønnet med en kontrakt til en værdi af 210 millioner kroner. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil Danske NHL-kontrakter på himmelflugt - se de vilde beløb

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere