New York Islanders med danske Frans Nielsen på isen fik natten til torsdag dansk tid en god start på slutspilskampene mod Tampa Bay Lightning i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Holdet fra New York vandt det første semifinaleopgør i Eastern Conference 5-3. Der spilles bedst af syv kampe.
Det begyndte ellers knap så godt for Islanders, der kom bagud efter tre minutters spil. Udeholdet svarede dog hurtigt igen og udlignede lidt over to minutter senere, og til sidst i perioden bragte Shane Prince Islanders på både 2-1 og 3-1.
NHL-stjerne sviner journalist: Fuck af med dig
I anden periode udnyttede New York Islanders en periode i overtal til at bringe sig på 4-1. Frans Nielsen havde i den forbindelse tredjesidste stav på pucken og blev noteret for et enkelt point.
Dermed syntes kampen så godt som lukket, men to scoringer af hjemmeholdet i tredje periode skabte spænding i de sidste minutter, hvor Tampa Bay pressede gevaldigt på med i alt 17 skudforsøg.
Ishockeylandstræner har luksusproblemer før VM
Til sidst satsede holdet alt og spillede uden målvogter. Det resulterede dog i, at New York kunne score det afgørende 5-3-mål i tomt net.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.