Frem med VM-lommeregneren - Danmark kan stadig blive toer

Søndagens resultater sendte ikke Danmark tættere på en kvartfinale - men det åbnede for muligheden for at tage gruppens andenplads

De danske ishockey-helte kan endnu nå at ende som toer i gruppen. Det giver dem en lettere kvartfinale. Formentlig mod Tjekkiet. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
De danske ishockey-helte kan endnu nå at ende som toer i gruppen. Det giver dem en lettere kvartfinale. Formentlig mod Tjekkiet. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

HERNING (Ekstra Bladet): En søndag aften i Boxen gav endnu et interessant resultat, da Tyskland slog Finland.

Dermed tabte finnerne et skridt i jagten på de to øverste placeringer, der giver ret til at blive i Herning og desuden få lov til at møde de to svageste af de bedste fra gruppen i Royal Arena.

Resultatet ændrede ikke voldsomt ved de danske muligheder for at gå i kvartfinale. Men det gav de rød-hvide en lidt større chance for at tage en placering som gruppens nummer to, der formentlig slipper for at møde Sverige eller Rusland.

Der er dog lige et par resultater, der skal tippe danskernes vej, hvis den drøm skal gå i opfyldelse. Læs med herunder.

Stillingen i Danmarks gruppe inden mandagens kampe

1. USA, 16 point (mangler Finland)
2. Finland, 13 point (mangler USA)
3. Danmark, 11 point (mangler Letland)
4. Canada, 10 point (mangler Letland og Tyskland)
5. Letland, 9 point (mangler Canada og Danmark)

Danmark vinder og får 3 point - ender på 14 point
På den måde slutter Danmark uigenkaldeligt foran Letland og er altså sikker på kvartfinale.

Hvis Danmark skal ende som nummer to må Finland højst få et point mod USA, mens Canada højst må få tre i sine to sidste kampe mod Letland og Tyskland.

Danmark vinder og får 2 point - ender på 13 point
Med to point er Danmark næsten sikker på at ende over Letland.

Eneste undtagelse er, hvis letterne skulle overraske og tage tre point mod Canada, der så i sin sidste kamp besejrer Tyskland og ligeledes ender på 13 point. Dermed ryger de tre hold ud i en trekant-turnering, hvor Danmark bliver sidst med to point mod de andres tre.

Scenariet holder kun som treekant-turnering. Hvis Finland tager et enkelt point mod USA og gør det til en firkant-turnering bliver finnerne bedst, mens Danmark bliver toer og Letland treer. Det scenarie sender altså Canada ned på gruppens femteplads.

Danmark kan stadig blive toer i gruppen med to point. Men det forudsætter, at Finland ikke får point mod USA, mens Letland højst får to point mod Canada. Canada derimod må ikke få mere end to point i sine to kampe mod Letland og Tyskland.

Danmark taber og får 1 point - ender på 12 point
Så bliver det tricky. For 12 point kan stadig være nok til at holde letterne under Danmark. Men det kræver, at Letland (som jo så får to point mod Danmark) ikke tager point i deres kamp mod Canada mandag.

Der er dog også en anden mulighed for at slutte i top-4 med 12 point. Det kræver dog, at Canada i sine sidste to kampe mod Letland og Tyskland blot får et enkelt point..

Danmark taber og får 0 point - ender på 11 point
Så er der kun en vej til kvartfinalen. Og det er ved, at Canada ikke får point mod Letland og Tyskland.

Se også: Efter miserabel VM-kamp: Nu lukker landsholdet helt ned

Se også: Pyha! Dansk sejr trods truende kollaps

Se også: Gyser mod VM's dårligste: Her er karaktererne til danskerne

Se også: Dansk VM-gyser er en realitet: Klar til heftigt tirsdag-drama

Foto: David Czerny/Ritzau Scanpix Ishockey - 12. maj. 2018 - kl. 10:43 Danmarks supervåben frustrerer: Modstandere i åben diskussion

To af VM's absolutte lønkonger, Connor McDavid (med C på brystet) og Leon Draisaitl, optræder til dagligt i Edmonton Oilers. Foto: Jason Franson/AP/Ritzau Scanpix Sport og Spil De er VM's største stjerner: Se deres vilde lønninger

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere