Genindførte klappe-hænder: Blev truet med voldtægt

En svensk PR- og event-ansvarlig haar fået sure fans på nakken, efter hun genindførte upopulære klappe-hænder til klubbens hjemmekampe

Växjö Lakers vandt SM Guld i sidste sæson. Men klubbens fans er alligevel ikke tilfredse (Foto: Andreas Hillergren/Aftonbladet/Polfoto)
Växjö Lakers vandt SM Guld i sidste sæson. Men klubbens fans er alligevel ikke tilfredse (Foto: Andreas Hillergren/Aftonbladet/Polfoto)

Det svenske ishockey-mandskab Växjö Lakers kom inden sæsonen deres fans fra Lakers Lakejer i møde, da de valgte at afskaffe såkaldte 'klappe-hænder' i forbindelse med holdets hjemmekampe.

Allerede i sidste sæson var der stor debat om de upopulære klappe-redskaber, og fansene fik deres vilje - i hvert fald på prøve.

Men i lørdags havde klubben så valgt, at det nu igen var tilladt at have klappe-hænderne med i arenaen.

Det fik fansene til at protestere højlydt under de to første perioder. Med banneret 'Sidde ned og klappe, eller stå op og synge? Pucken er hos jer, VHJ', demonstrerede de deres utilfredshed med klubbens beslutning.

Men her ender sagen ikke. For Växjö Lakers PR- og Event-ansvarlige Elisabeth Anderberg, der var kvinden bag beslutningen om at genindføre klappepølsen, har modtaget trusler og hadske mails i kølvandet på kampen i lørdags.

Politianmeldelse
- Tidligere på ugen fik jeg en mail om, at jeg skulle voldtages med 'klappe-hænderne' fortæller hun til svenske Expressen.

Også på Twitter har hun fået mange rasende kommentarer for sin beslutning, og hun har derfor valgt at lukke sin twitter-profil af samme årsag.

Nu har hun valgt at politianmelde de grove beskeder.

- Twitter er 'trollens' tilholdssted, og jeg vil ikke være en del af det. Jeg er et menneske. Et menneske som passer mit arbejde. Men når jeg hører fra højre og venstre, at jeg skal voldtages, dø og andet, så kan jeg ikke fortsætte. Jeg vil fortsat passe mit arbejde, men jeg har ikke lyst til at forklare for mine børn, hvorfor jeg skal voldtages, fortæller hun.

Klubben bakker naturligvis deres medarbejder op.

20 kommentarer
Vis kommentarer