Lars Eller har sin NHL-klubs velsignelse til at stille op for Danmark ved VM i ishockey.
Canadiske Montreal Canadiens slår fast over for TV2 Sport, at klubben ikke vil stå i vejen for danskeren, hvis ellers han har kræfterne til at spille VM for Danmark.
- Lars Eller vil få tilladelse til at spille for Danmark ved VM, lyder det i en mail til TV2 Sport.
Dermed bestemmer spilleren selv, om han føler sig klar til at gøre Danmarks VM-trup selskab.
Natten til fredag fik danskeren 17 minutter på isen, da Montreal vandt 3-0 over Tampa Bay Lightning.
Tv-stationen skriver også, at den unge førsteårsspiller fra NHL-klubben Winnipeg Jets Nikolaj Ehlers i første omgang heller ikke bliver hindret af sin klub.
Dansk ishockeyforward skifter tilbage til Malmö
Ishockeymestre holder liv i håbet om nyt DM-guld
Til gengæld bliver VM nok uden Oliver Bjorkstrand.
Meldingen fra hans klub, Columbus Blue Jackets, lyder ifølge TV2 Sport, at Bjorkstrand efter NHL-grundspillet, som ender uden slutspil for danskerklubben, skal tilbage til AHL-mandskabet Lake Erie Monsters.
Her skal han spille slutspil i den næstbedste amerikanske ishockeyliga.
Dermed kræver det en tidlig exit fra AHL-slutspillet, hvis Bjorkstrand skal støde til det danske landshold ved VM.
Columbus Blue Jackets tabte natten til fredag med 3-4 til Frans Nielsen og New York Islanders.
Her sørger Lars Eller for sejr over arvefjender:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.