Groggy VM-start: Uskarpe danskere fik prygl

En forrygende dansk VM-åbning blev vendt helt på hovedet, da Letland kom igen og uden store problemer besejrede Danmark 3-0

De danske VM-spillere fik en forfærdelig premiere. Foto: Jan Korsgaard.
De danske VM-spillere fik en forfærdelig premiere. Foto: Jan Korsgaard.

KÖLN (Ekstra Bladet): Det begyndte som en sprudlende fest, men det sluttede som det der fesne andendagsgilde med følelse af tomhed, da Danmark tog hul på VM mod Letland i Lanxess Arena.

For det, der startede med et dansk festfyrværkeri med afslutninger i massevis blev helt og aldeles vendt på hovedet, da Letland slog turboen til og på to gode perioder besejrede de rød-hvide med overbevisende 3-0.

Fra start så det ellers ud til, at danskerne var kommet for at vinde. Landstræner Janne Karlsson startede med alle fire kæder på is, og det var godt set. For alle greb deres chance og kom frem til et hav af afslutninger.

De danske spillere halsede efter letterne. Foto: AP
De danske spillere halsede efter letterne. Foto: AP
 

Hele 18 af slagsen blev de rød-hvide noteret for på de første 20 minutter, der også talte to powerplay.

Til gengæld kneb det med skarpheden, og det hjalp heller ikke, at Elvis Merzlikins i det lettiske mål langsomt blev spillet varm.

15 minutters pause gjorde øjensynligt underværker for letterne.

I hvert fald var det et forvandlet mandskab, der kom på isen til 2. periode.

Pludselig var det dem, der dikterede spillet, og flere gange blev den danske defensiv spillet tynd.

Allerede efter tre minutter gav det bonus.

Gints Meija fik afsluttet tæt under mål, og Sebastian Dahm kunne ikke holde pucken. Og så kunne Meija selv følge op og bringe Letland foran.

Herefter stod der Letland på det hele. Danskerne havde intet modtræk til den blitz, der blev indledt og resulterede i talrige kvalitetsfyldte angreb mod Dahms mål.

Havde det været en boksekamp, var der blevet talt over danskerne, der ikke fik sat mange afslutninger, og en enkelt friløber til pivhurtige Nikolaj Ehlers gav heller ikke noget udbytte.

Fra starten af 3. periode bragte danskerne lidt mere substans ind i kampen. Derfor var det ekstra bittert, at et puck-tab efter to minutter gjorde, at Miks Indrasis blev spillet fri foran mål, hvor han løftede pucken op i nettaget uden chance for Sebastian Dahm.

Så var det for alvor op ad bakke for danskerne, der dog kom mere med i kampen, da letterne lettede gassen en anelse.

Letterne havde en masse at fejre i VM-premieren. Foto: AP
Letterne havde en masse at fejre i VM-premieren. Foto: AP

Derfor gjorde det også ekstra ondt, at først Mads Christensen og dernæst Peter Regin røg i strafboksen - Regin endda med en dobbeltstraf.

Det gav letterne powerplay, som Miks Indrasis udnyttede kynisk med sin anden scoring.

Så var sækken snøret, og mens Letland spillede frit og uproblematisk, hakkede danskerne i det for blot at finde noget, der minder om en rytme - og en scoring.

Ingen af delene kom. Og det, der startede som en jagt på en kvartfinaleplads, blev med ét en jagt på oprejsning.

Den kan komme allerede søndag, når USA venter kl. 16.15.

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

Se også: Unge VM-spillere løfter den danske trup

Se også: Herning henter tidligere mestertræner tilbage

Se også: Giga-stjerner sagde nej på stribe: Men denne beslutning kan redde Danmarks VM

Se også: Regins sene sejrsmål sikrer dansk sejr på isen

Se også: Derfor melder de danske stjerner VM-afbud på stribe

Se også: Pokkers! Slidt dansk NHL-keeper dropper VM

Se også: Æv! Nedslående dansk nyt inden VM

Se også: Landsholdet mister mangeårig kaptajn - misser VM på hjemmebane

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere