Gruopvækkende tackling: Her banker han dansker til bevidstløshed

Vancouver Canucks' danske back, Philip Larsen, blev natten til onsdag tacklet så hårdt i isen, at han lå bevidstløs i flere minutter

Ishockey er ikke for balletbørn eller folk, der er mere til 'Vild med Mary' frem for 'Texas Chainsaw Massacre'. Sporten viste sig natten til onsdag fra sin meest brutale side. Og det gik desværre ud over en dansker.

I anden periode af NHL-opgøret mellem Vancouver Canucks og New Jersey Devils blev Philip Larsen brutalt banket ned i isen, da Devils' Taylor Hall gav ham et frontalt monsterhit, så danskeren røg durk ned isen. Her lå Larsen bevidstløs i flere minutter, inden holdkammeraterne Henrik Sedin og Brandon Sutter hjalp den livløse dansker op på en båre, så han kunne komme væk fra isen og blive undersøgt nærmere på et hospital.

Se det vanvittige hit, der sendte danskeren bevidstløs ned i isen:

Larsen er sidenhen kommet til bevidsthed igen. Det afslører hans træner Willie Desjardins.

- Jeg har ikke fået den seneste status (på Philip Larsen, red.), men efter hvad jeg er blevet fortalt, så bevæger han sine legemsdele, og han er vågen og svarer på spørgsmål, siger Desjardins til nhl.com.

Træneren afslørede samtidig, at Larsen overnattede i New Jersey, hvor han lå til observation. Det var bestemt ikke en ubekymret træner, som måtte efterlade Larsen i New Jersey, mens holdet tog videre efter opgøret.

- Du bekymrer dig altid om dine spillere, om deres helbred, og han lå bevidstløs bevidstløs i et godt stykke tid, så jeg var da bekymret, sagde Desjardins.

Holdkammeraten Henrik Sedin erkender, at danskerens skæbne rystede ham.

-  Det er aldrig rart at se nogen falde ned på den måde. Vi håber, at han er ok, siger holdkammeraten Henrik Sedin til espn.com.

Svenskeren tilføjer, at Vancouver-spillerne var påvirkede af episoden.

- Det ændrede kampen en smule. Jeg synes, at vi spillede dårligere efter det, siger Sedin, der hjalp Philip Larsen op på en båre.

Vancouver-træner Willie Desjardins oplyser til nhl.com, at Philip Larsen er ved bevidsthed og kan røre sig.

- Jeg har ikke fået den seneste update, men efter, hvad jeg hører, så rører han på sig, er vågen og reagerer, siger træneren.

- Man er altid bekymret for sine spillere, og han lå et godt stykke tid uden at bevæge sig, så vi var helt sikkert bekymrede, tilføjer han.

Det var en rigtig øv-aften for Larsen. For ud over tacklingen, der sendte ham på hospitalet, så tabte Canucks tilmed kampen med 3-2.

Nielsen sejrede over Ehlers
Andre danskere var også  i NHL-aktion natten til onsdag.

Sammen med Detroit Red Wings vandt 32-årige Frans Nielsen på udebane 4-3 over Winnipeg Jets med den 12 år yngre opkomling Nikolaj Ehlers som en af profilerne.

Kampen måtte til sidst afgøres på straffeslag efter 3-3 i den ordinære spilletid.

Det blev en tæt affære mellem de to danskerklubber efter en stærk indledning af værterne fra Winnipeg Jets, der scorede tre gange i første periode. Ehlers lavede blandt andet assist i ordinær spilletid.

Til gengæld brændte Nielsen, da opgøret røg i straffeslag. Heldigvis for Nielsen var et par af holdkammeraterne skarpere og sikrede sejren.

Sønderjyske fortsætter isoptur og slår topholdet

Skidt danskerdag i NHL med lutter nederlag

Frederik Andersen agerer stopklods og modtager NHL-ros

Her får NHL-træner pucken i hovedet

 

6 kommentarer
Vis kommentarer