Har du også undret dig? Derfor er der tomme sæder til udsolgte VM-kampe

Hvorfor er der tomme pladser i Boxen, når en VM-kamp er udsolgt? Her er forklaringen

Danmark mødte Tyskland til en udsolgt kamp. alligevel var der tomme sæder. Bag udskiftningsbænkene og i hjørnerne bag Skoda-bilerne, fordi der ikke er udsyn. Men også rundt omkring, fordi folk ikke møder frem. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Danmark mødte Tyskland til en udsolgt kamp. alligevel var der tomme sæder. Bag udskiftningsbænkene og i hjørnerne bag Skoda-bilerne, fordi der ikke er udsyn. Men også rundt omkring, fordi folk ikke møder frem. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

HERNING (Ekstra Bladet): Alt er udsolgt!

Det var beskeden inden den danske VM-åbning mod Tyskland fredag aften. Kampen havde rent faktisk været udsolgt i fire måneder, og selv om der var tryk på Boxen, var der alligevel en stribe tomme sæder flere steder.

Det er der en logisk forklaring på.

- Først og fremmest er der en række sæder, vi ikke vil sælge på grund af dårligt udsyn. Bag udskiftningsbænkene eksempelvis.

- Og så baserer vi tilskuertallet på, hvor mange billetter, der er solgt til kampen, og så medtager vi de billetter, der ikke er scannet. Altså, dem, vi ikke kan sælge – hospitality, medieakkrediteringer, gæstebilletter til spillere og ledere samt de ansatte, der også optager en billet.

- Der er altså tale om dem, der har adgang til kampen, fordi de har købt en billet eller har ret til en billet. Det behøver altså ikke at være dem, der sidder i arenaen, når kampen bliver spillet, siger Enver Hansen, der er direktør for slutrunden.

Eneste undtagelse var åbningskampen mod Tyskland, hvor man så at sige talte de hoveder, der var i arenaen, og derfor endte med et tilskuertal, der var godt og vel 1000 under kapaciteten – trods udsolgt.

Men den procedure er nu blevet ændret, så man benytter samme fremgangsmåde som ved tidligere slutrunder. Men Enver Hansen kan godt forstå, hvis folk undrer sig, når de ser tomme sæder på tv-billederne.

- Det er en diskussion om, hvordan man bør gøre det op. Jeg tror, at alle arrangører er interesserede i at have så højt et tilskuertal som muligt. Men der er ingen grund til at overdrive - eller underdrive for den sags skyld.

- Det, der interesserer mig mest, er de billetter, jeg har fået penge for. Og vi har solgt mere end 300.000 billetter og har nået vores mål, siger Enver Hansen.

Til lørdagens eftermiddagskamp mellem Finland og Sydkorea var Boxen ikke engang halvt fyldt. Et tilskuer-estimat fra Ekstra Bladets udsendte lød på cirka 2000 tilskuere. Alligevel var det officielle tal 8.930.

Der var på ingen måde knap 9.000 tilskuere i Boxen til kampen mellem Finland og Sydkorea. Men billetterne var solgt, påpeger direktør Enver Hansen. Privatfoto
Der var på ingen måde knap 9.000 tilskuere i Boxen til kampen mellem Finland og Sydkorea. Men billetterne var solgt, påpeger direktør Enver Hansen. Privatfoto

- Lige præcis den kamp er et godt eksempel. For der er sikkert en masse danske fans, der er registreret til den kamp, fordi de skal se Danmark-USA senere og har købt en dagsbillet. De har så valgt ikke at møde op, men tæller alligevel med, siger Enver Hansen.

Danmark spiller mandag kl. 20.15 mod Canada. Også her er der udsolgt - men der kan altså alligevel forekomme tomme pladser i Boxen.

Se også: Trods flere skader til Danmark: Iskold landstræner afventer

Se også: Drama ved VM: Bombehunde gennemsøger mediecenter

Se også: Brød aftalen: Dansk målhelt afslører straffetrick

Frederik Andersen har med fantastiske redninger spillet sig ind i alles hjerter i Toronto, hvor alle er på fornavn med 'Freddy'. Foto: Chris Young Sport og Spil Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere