Har netop vundet DM-guld: Nu skrider træneren

Brandon Reid forlader Aalborg Pirates for at tage til Tyskland, kort efter at han førte nordjyderne til guld

Den danske mester skal finde sig en ny træner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den danske mester skal finde sig en ny træner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I sidste uge blev Aalborg Pirates dansk mester i ishockey, og klubben fuldendte således en fremragende sæson, hvor nordjyderne også vandt pokalfinalen.

Tirsdag meddeler Aalborg Pirates, at klubben fremover må klare sig uden cheftræner Brandon Reid.

- Efter to fantastiske år som cheftræner hos Aalborg Pirates forlader Brandon Reid klubben for større udfordringer i den tyske DEL-klub Krefeld Pinguine, skriver Aalborg Pirates på sin hjemmeside.

Canadiske Brandon Reid kom til Aalborg Pirates for to år siden.

I den første sæson vandt Aalborg grundspillet i Metal Ligaen, men holdet tabte allerede i kvartfinalerne til Gentofte.

Også i den sæson nåede holdet pokalfinalen.

Brandon Reid kan se frem til nye udfordringer i Tyskland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Brandon Reid kan se frem til nye udfordringer i Tyskland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I den netop overståede sæson kom så de helt store resultater, hvor Aalborg Pirates altså både vandt DM-guld og pokalfinalen.

Brandon Reid havde et år tilbage af sin kontrakt med nordjyderne, men den er blevet ophævet efter gensidig overenskomst.

- Det er uden tvivl et stort tab for Aalborg Pirates, men vi er altid stolte, når vi sender spillere eller trænere godt på vej mod større ligaer.

- Danmark er en udviklingsliga, og der gælder de samme regler hos en træner, som der gør med spillerne.

- Vi vil gerne vise, at Aalborg Pirates er den perfekte platform for udvikling og nu også store resultater, siger klubbens administrerende direktør, Thomas Bjuring.

Se også: Dansker er VM-klar efter vild guldfest

Se også: Ishockey-VM når målsætning med 300.000 solgte billetter

Se også: Vigtig sejr i nat: Her får dansker stav i ansigtet

Nikolaj Ehlers er en ubetinget dansk superstjerne i NHL. Han befinder sig godt i det iskolde Winnipeg, hvor de er ved at bygge et storhold op. Foto: John Woods Sport og Spil Nikolaj Ehlers er blevet superstjerne i Canada på rekordtid

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

Frans Nielsen har om nogen været pioneren inden for dansk ishockey - nu er han blevet belønnet med en kontrakt til en værdi af 210 millioner kroner. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil Danske NHL-kontrakter på himmelflugt - se de vilde beløb

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere