Har tjent 90 millioner uden at spille en eneste kamp

Brusken mangler: Svensk NHL-spillers karriere er slut, og han sidder i stedet og lader millionerne trille ind på den bugnende konto

Penge lige ned i foret (Foto: AP)
Penge lige ned i foret (Foto: AP)

De danske ishockeyspillere i NHL tjener gode penge, og Danmark er i ishockey-mæssig forstand vokset betydeligt de seneste ti år med en stadig større gruppe spillere i verdens stærkeste liga.

Men der er fortsat uendelig langt op til naboerne fra Sverige.

Det er en meget let konklusion at drage, når man læser Aftonbladets artikel fredag om lønforholdene for de 80 (!) svenske spillere i den nordamerikanske ishockeyliga.

Avisen har grundigt gennemgået kontraktforholdene for alle mand, og det er stærke sager.

Se også: Millionerne vælter ind: Så meget tjener de danske NHL-stjerner

Målmand Henrik Lundqvist (New York Rangers) topper listen. Han kom til USA i 2005 og har siden udviklet sig til en af verdens bedste målvogtere. I 2013 skrev han en syvårig kontrakt med Rangers, der sikrede ham i omegnen af 390 millioner kroner! Bare for at sætte sin signatur på kontrakten scorede han godt 50 millioner kroner.

Det er dog ikke den 34-årige goalie, der stjæler opmærksomheden i artiklen.

Det gør en forhenværende stjernespiller, 39-årige Mattias Öhlund til gengæld.

Han indstillede uofficielt karrieren allerede i 2012 efter flere knæoperationer. Men han er stadig bundet til sin kontrakt med Tampa Bay Lightning. Den kontrakt udløber i år, men siden klubben officielt meddelte, at Öhlund stoppede karrieren, har han tjent 13.875.000 dollars - svarende 90,8 millioner kroner!

Se også: Danskere er attraktive på transfermarkedet i NHL

Öhlund begyndte ret hurtigt efter sit skifte til Lightning i 2009 at opleve smerter i knæet, og det viste sig, at brusken var sluppet op for spilleren, der gennem store dele af sin karriere har døjet med mange skader.

- På et personligt plan havde jeg hellere spillet end at sidde og kigge på og bare tjene penge. Men sådan er vores forhold nu engang, og ingen har problemer med det, er han tidligere citeret for at sige.

Hans kontrakt fra 2009 ender med at indbringe ham godt 165 millioner kroner.

Ishockey - 9. apr. 2016 - kl. 08:03 Hockeyfan vinder 650.000 på utroligt langskud

Mikkel Bødker (Colorado Avalanche) er den dansker, der tjener mest i NHL med en årsløn på knap 25 millioner kroner. En anelse mere end New York Islanders' Frans Nielsen, der tjener 23 millioner kroner i denne sæson.

Begges kontrakter løber ud til sommer, og de kan se frem til en væsentlig lønstigning.

Det kan også Lars Eller, der i denne sæson har tjent 16,5 millioner kroner i Montréal Canadiens. Næste år stiger han til 28 millioner kroner.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere