Her siger kaptajnen farvel: Et fantastisk menneske!

Morten Green stoppede på landsholdet med en sejr – og han vil blive stærkt savnet, påpeger hans holdkammerater

Morten Green bliver hyldet efter at have spillet sin sidste kamp på landsholdet. Foto: Jan Korsgaard
Morten Green bliver hyldet efter at have spillet sin sidste kamp på landsholdet. Foto: Jan Korsgaard

KÖLN (Ekstra Bladet): Da de danske spillere havde sunget nationalmelodien for at markere, at Italien endnu en gang var blevet slået, så var det ikke hurtigt ud og hurtigt i bad, som de plejer.

For kampen var på ingen måder almindelig.

Det var nemlig kaptajn Morten Greens landskamp nummer 316 – og der bliver ikke flere.

Kaptajnen går fra borde – det besluttede han for en måned siden, så han er afklaret.

Men det er hans holdkammerater ikke helt.

- Jeg tror ikke, at det helt er gået op for ham endnu. Og det er det heller ikke helt for os andre.

- Det er en flot karriere, han har haft på landsholdet. Det kan man kun blive imponeret over. Så mange kampe. Det var dejligt at give ham en sejr at slutte af med. Det er han glad for, ved jeg, men det er vi også – rigtig meget, siger Julian Jakobsen, der i Tyskland spillede sit ottende VM med Morten Green.

Artiklen fortsætter under billederne: Fotos: Jan Korsgaard

Helt så mange er det ikke blevet for Nikolaj Ehlers. Faktisk kun to. Men han var alligevel bevæget efter Greens sidste kamp.

- Det er fantastisk, hvad han har gjort gennem årene. At være her, når han spiller sin sidste landskamp, det er stort. Og det betyder meget for en dreng som mig, mærkeligt nok.

- Det er svært at sige farvel til ham, selv om jeg kun har spillet sammen med ham i to år, siger NHL-stjernen.

En af dem, der måske er i spil til at blive ny kaptajn, Jesper B. Jensen er faktisk decideret ærgerlig over, at Green stopper.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, for han holder stadig et godt niveau. Men det er hans beslutning, og den må vi respektere. Men vi kommer til at savne ham, siger Jokerit-backen, der tankede mental styrke, da det gik skidt mod Italien ved at tænke på Morten Green.

- Denne sejr er 100 procent dedikeret til ham. Hvis vi skulle finde motivation, så skulle det være for hans skyld.

- Han er en fantastisk kaptajn og et fantastisk menneske.

Morten Green siger farvel. Foto: Jan Korsgaard
Morten Green siger farvel. Foto: Jan Korsgaard

Også på TV2 Sport blev Green hyldet:

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

Se også: Svenske superstjerner roser danske underdogs

Se også: Danmark tæt på at overliste Sveriges superstjerner

Se også: Kong Henrik tjekkede ind i Köln

Se også: Dynamisk duo nedlagde Tyskland: Vi kan blive endnu bedre

Se også: Danmark banker Tyskland efter overtids-drama

Se også: Kong George hyldes efter fantastisk VM-debut

Se også: VM-skandale: Topscorer sendt hjem efter brydekamp

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere