Herlev skøjtede træner ud på sidesporet

Morgan Persson er af økonomiske grunde blevet fyret uden kompensation og smidt ud af sin lejlighed af Herlev Eagles - selv om han som klubbens assistenttræner havde en uopsigelig kontrakt

Morgan Persson kan fra i dag ikke længere bo i sin lejlighed, efter at han knap halvanden måned inde i jobbet blev kaldt til samtale og fyret. (Foto: Lars Poulsen)
Morgan Persson kan fra i dag ikke længere bo i sin lejlighed, efter at han knap halvanden måned inde i jobbet blev kaldt til samtale og fyret. (Foto: Lars Poulsen)

I Herlev går Morgan Persson rundt og pakker. Det er han nødt til, for i dag lørdag kan han ikke bo i sin lejlighed længere.

Den skulle ellers danne rammen om hans ishockey-eventyr i Danmark, der blev indledt 1. august og skulle slutte 30. april næste år. Det står der i hans assistenttræner-kontrakt med Herlev Eagles. En helt igennem normal kontrakt, der i stil med andre sportskontrakter er uopsigelig i perioden.

Alligevel blev han knap halvanden måned inde i jobbet kaldt til samtale og fyret - med øjeblikkeligt stop i Herlev Eagles og med halvanden måned til at fraflytte lejligheden.

- Nicolai (formand Nicolai Flindt, red.) ringede til mig og sagde, at vi blev nødt til at snakke. Så jeg tog tilbage til skøjtehallen. Han indledte med, ’der findes ingen nem måde at sige det på’. Og så kom ordene, ’du er fyret’.

Morten Andreasen gik fra kaptajn og landsholdsspiller til uønsket i sin klub Odense Bulldogs, der har degraderet ham til reserveholdet - uden mulighed for at kunne vende tilbage til eliteholdet (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Ishockey - 14. okt. 2015 - kl. 11:17 Frosset ud: Landsholdsspiller i krig med klubben

- Han sagde, at det ikke var på grund af min person eller ishockey-kundskaber, men for at redde klubbens eksistens. De var nødt til at tage mine penge for at få nye spillere ind. De forsøger at spille på min samvittighed - at jeg kan redde klubben.

- Dér blev jeg rasende, siger Morgan Persson, der husker, at klubben var meget ivrig efter, at han skulle underskrive en opsigelse.

- Da jeg så var allermest rasende og mest af alt havde lyst til at kaste rundt med stole og borde, ville de have, at jeg skulle skrive under på en opsigelse. Men det nægtede jeg. Så sagde jeg, at jeg skulle have mine penge. Jeg havde jo min kontrakt.

Se forsiden af kontrakten herunder:

 

Af kontrakten fremgår det, at den er uopsigelig indtil 30. april – uden undtagelser. Den udlægning var klubben pludselig ikke enig i.

Den satte efter råd fra en advokat fra Danmarks Ishockey Union opsigelsen til en måned, således at Persson kunne få sin løn og bo i lejligheden til og med oktober.

- Jeg sagde til dem, at så kom det til at blive en kamp, for jeg vil ikke give mig. Det er fint, at de vil hente nye spillere ind. Men at det skal ske ved at snyde mig for mine penge, det er ikke i orden, siger Persson.

Ishockey - 15. okt. 2015 - kl. 10:25 Frosset ud i klubben: God nok til landstræneren

Han er med på, at det er en erhvervsrisiko at blive fyret – men at det kunne foregå på denne måde, havde han ikke i sin videste fantasi forestillet sig.

- Fyringer sker, og det er en del af det pres, man lever under som træner. Og det er fint. Man vil gerne præstere på højeste niveau, og gør man ikke det, så er det ud.

- Det er jo derfor, vi skriver kontrakt – ellers ville vi jo aldrig gøre det. Det er en forsikring for mig og for klubben, påpeger han.

Se også: Herlev-ledelse freder træneren efter elendig sæsonstart

Han har tidligere været assistenttræner i Rødovre i en sæson, mens han i to sæsoner har været juniortræner i først Herlev og siden Hvidovre. Inden det spillede han selv som back i Sverige – altid uden problemer.

- Jeg er 40 år og har været med i gamet i mange år. Men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Aldrig.

- Hvis det samme var sket hjemme i Sverige, så havde klubben påtaget sig sit ansvar og betalt mig det, jeg havde til gode, siger svenskeren, der stadig håber, at der kan komme en løsning uden at gå rettens vej.

- Jeg tror sagtens, at det her kan løses. Men ikke med en måneds opsigelse. Som en professionel eliteklub skal de leve op til sit ansvar. Så kan de komme videre. Jeg kan komme videre. Så kan vi få lagt det her bag os.

Odense Bulldogs uofficielle fans Top Dogs støtter Morten Andreasen i hans kamp mod klubben (Foto: Privatfoto) Ishockey - 16. okt. 2015 - kl. 15:31 Efter degraderingen: 'I smadrer vores klub'

Lige nu skal han dog finde ud af, hvad han skal i de nærmeste dage.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Om jeg skal tage hjem til Eskildstuna eller blive i Danmark. Jeg har heldigvis mange venner her, så det kan lade sig gøre, siger Morgan Persson.

Og så pakker han ellers videre. For lejligheden i Herlev kan han ikke blive i.

Herlev-formand: Vi har ikke gjort noget forkert

I Herlev Eagles er der megen aktivitet bag skrivebordet i disse dage.

Klubben er nemlig i gang med at forsøge at pakke Morgan Perssons sag ned, efter at Ekstra Bladet har talt med den tidligere svenske assistenttræner.

Den indledende forklaring om, at Danmarks Ishockey Union havde rådgivet klubben til at benytte en måneds opsigelse, blev afvist af DIU - og derefter blev Morgan Persson ved et møde pludselig tilbudt tre måneders løn.

Morten Andreasen er sat helt uden for af Odense Bulldogs, og det kan komme til at koste klubben en sponsor (Foto: Tariq Mikkel Khan) Ishockey - 17. okt. 2015 - kl. 13:33 Efter degradering af Odense-kaptajn: Sponsor kan smutte

Det afslog Persson, der fra Spillerforeningens side var blevet rådgivet til ikke at acceptere en så beskeden erstatning for fyringen, som klubbens formand og sportslige leder, Nicolai Flindt, stadig finder i orden..

- Vi har naturligvis en interesse i, at alle går herfra på en ordentlig måde, men vi føler ikke, at vi har gjort noget forkert i denne sag, siger Herlev-formand, der dog har bedt Dansk Ishockey Union (DIU, red.) om at gå ind i tvisten med henblik på at finde en løsning.

- Jeg har lige haft et møde med DIU, og de går nu ind i sagen og taler med DEF (Dansk Elitesportsudøveres Forening, red.). Så må vi se, om der ikke kan findes en løsning.

- Der vil formentlig komme en eller anden forhandling nu, så lad os nu håbe, at sagen ender nogenlunde roligt, siger Herlev Eagles-formand Nicolai Flindt.

Ekstra Bladet ville gerne have haft Nicolai Flindts kommentarer til Morgans Perssons udsagn og også en forklaring på, hvorfor Herlev Eagles har valgt at opsige assistenttrænerens tidsbestemte aftale. Men Nicolai Flindt ønsker ikke at sige yderligere i sagen.

- Vi har talt med DIU, og de kører sagen nu. Jeg håber som sagt, at der kommer en fornuftigt løsning, siger Herlev Eagles-formanden, der ikke ønsker at komme med sit bud på udgangen af sagen.

1 kommentar
Vis kommentarer