Herning tager fire på stribe og er klar til semifinale

For fjerde kamp i streg vandt Herning Blue Fox over Herlev Eagles og blev dermed klar til DM-semifinale

Herning Blue Fox er klar til semifinalerne. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Herning Blue Fox er klar til semifinalerne. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Ishockeyholdet Herning Blue Fox kom skidt fra start i kvartfinaleserien mod Herlev Eagles, da grundspillets førerhold tabte den første kamp.

Men siden har Herning fundet formen, og søndag vandt holdet for fjerde gang på stribe i sejren på 7-3 over Herlev.

Holdene spiller bedst af syv kampe, og dermed blev Herning klar til semifinalen med søndagens sejr.

Holdene fulgtes ad i første periode, der endte 1-1, men i anden periode begyndte Herning at trække fra.

Patrick Madsen bragte Herning på 2-1, mens Toni Kallela øgede føringen yderligere seks minutter inde i anden periode.

Herlev kom tilbage og fik udlignet, men Herning vandt alligevel perioden, da Kallela scorede til 4-3 godt et minut før pausen.

I tredje periode sørgede tre scoringer fra Herning for, at der ikke blev tvivl om kampens udfald mod slutningen.

Også Esbjerg Energy blev klar til semifinalen med en sejr søndag. Hjemme mod Sønderjyske vandt Esbjerg 4-0 og tog dermed samlet serien 4-1.

Se også: Bjorkstrand-succes i ny triumf

Se også: Tilskuerne evakueret: Lang karantæne når ansvarlige bliver fundet

Foto: AP Sport og Spil Heppekor går verden rundt: Her er sandheden om OLs nordkoreanere

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere