Herning vinder jysk klassiker og rykker alene i spidsen

Esbjerg Energy var på 2-2 kort inde i tredje periode, men derfra var Herning Blue Fox bedst og vandt sikkert

Jarkko Malinen spillede en vital rolle for Herning, da han scorede til 3-2 og 4-2 mod Esbjerg. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Jarkko Malinen spillede en vital rolle for Herning, da han scorede til 3-2 og 4-2 mod Esbjerg. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Følg Ishockey

Herning Blue Fox er alene i spidsen for Metal Ligaen i ishockey. Det blev en kendsgerning med fredagens udesejr på 5-2 over Esbjerg Energy.

Midtjyderne vandt den jyske klassiker efter perioderne 1-0, 1-1 og 3-1.

Esbjerg var på 2-2 i den sidste periode, inden Herning satte tingene på plads med tre mål.

Morten Poulsen sørgede for første periodes eneste mål cirka halvvejs, og knap midtvejs i anden periode bragte amerikaneren Jeff King balance i powerplay.

Joachim Linnet sørgede imidlertid for, at Herning kunne afslutte perioden med en føring på 2-1.

Blot 14 sekunder var afviklet af tredje periode, da Andreas Grundtvig - igen i powerplay - udlignede for Esbjerg.

Men derfra var Herning bedst. Finnen Jarkko Malinen scorede til både 3-2 og 4-2, inden Morten Poulsen også blev dobbelt målscorer med scoringen til 5-2.

Dermed er Herning alene i spidsen for ligaen med 70,5 point - tre flere end Sønderjyske.

Esbjerg har 55 point på femtepladsen.

Frederikshavn White Hawks vandt i fredagens anden kamp med 6-2 hjemme over Rødovre Mighty Bulls. 13 minutter inde i anden periode var det hele afgjort med en føring på 5-1.

Frederikshavn ligger på tredjepladsen med 66,5 point. Rødovre har 27,5 point på sidstepladsen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+