Historisk i nat: Den 14. dansker nogensinde

Alexander True er den 14. dansker til at spille i NHL. Han fik 13 minutters spilletid for San Jose Sharks

Alexander True i aktion for Danmark. Foto: Nathan Denette/AP/Ritzau Scanpix
Alexander True i aktion for Danmark. Foto: Nathan Denette/AP/Ritzau Scanpix

Den danske ishockeyspiller Alexander True fik natten til onsdag debut i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, da San Jose Sharks satte ham ind i kampen mod Calgary Flames.

Den 22-årige True er den 14. dansker til at optræde i verdens bedste ishockeyliga, og han åbnede flot med en sejr på 3-1.

Inspirationen til det hurtige spil kommer fra hans far, Søren True, der var en af de første danskere i nordamerikansk ishockey.

- Jeg blev stort set født med en hockeystav i hånden. Lige fra jeg var helt lille, havde min far mig med nede i omklædningsrummet og jeg husker, at han tog mig med ud på isen, når han havde vundet en kamp, har Alexander True tidligere fortalt til faceoff.dk.

Alexander True har hidtil spillet for San Jose Shark's farmerhold i AHL, San Jose Barracudas. Ifølge hockeymagasinet.dk blev danskeren kaldt til NHL-holdet mandag.

Han fik næsten 13 minutter på isen mod Calgary Flames og havde et skudforsøg på mål.

San Jose Sharks vandt opgøret 3-1. Foto: Sergei Belski/Ritzau Scanpix
San Jose Sharks vandt opgøret 3-1. Foto: Sergei Belski/Ritzau Scanpix
 

Samtidig kunne han være med til at fejre veteranen Joe Thornton, som med to assister blev den kun 14. spiller i NHL til at score 1500 point.

- Jeg har levet og åndet for ishockey hele mit liv, siger Thornton efter at have passeret milepælen i sin 22. sæson i NHL.

I andre af nattens kampe vandt Washington Capitals med Lars Eller 4-2 over Los Angeles Kings. Russeren Alexander Ovechkin scorede tre gange for Washington.

Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets vandt i overtid 1-0 over Florida Panthers, mens Nikolaj Ehlers blev noteret for en assist i Winnipeg Jets' nederlag på 1-2 til Nashville Predators. Også det opgør blev afgjort i overtid.

Eriksen åbner op om sin sidste tid i London-klubben. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 5. feb. 2020 - kl. 09:11 Opsigtsvækkende interview: - Jeg blev gjort til skurk
Se også: Danske tenniskvinder åbner Fed Cup med sejr
Kevin og Jan Magnussen var i Cirkusbygningen i København for at tale om far-søn-relationen og deres forhold til motorsport. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 5. feb. 2020 - kl. 07:05 Magnussen indrømmer: - Det er lidt en joke

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere