Hov! Frans Nielsen misser straffeslag i NHL-nederlag

Den ellers så skarpe specialist Frans Nielsen formåede ikke at score i straffeslagskonkurrencen, og så tabte New York Islanders

Frans Nielsen missede for en sjælden gang skyld et straffeslag. (Foto: AP)
Frans Nielsen missede for en sjælden gang skyld et straffeslag. (Foto: AP)

Den danske ishockeyprofil Frans Nielsen måtte lørdag se sig slået i NHL sammen med sit hold New York Islanders.

Holdet måtte ud i straffeslagskonkurrence, inden nederlaget til Washington Capitals var en realitet, og her fik danskeren en uheldig rolle.

Han misbrugte Islanders' første forsøg i straffeslagskonkurrencen, og da Washingtons Evgeny Kuznetsov var ene om at kunne score, var hjemmeholdets sejr hjemme.

Se også: TV: Se det danske bidrag til New York-målfest

Allerede i ordinær spilletid var Washington tæt på at vinde, men 48 sekunder før tid fremtvang Islanders overtid med målet til 2-2.

En anden dansk spiller Lars Eller var derimod med til at vinde 3-1 med Montreal Canadiens på hjemmebane over Columbus Blue Jackets. Han fik godt 18 minutter på isen.

Dermed er Montreal i spidsen for Eastern Conference foran netop Frans Nielsens Islanders.

Se også: Hjernerystelser: 29 NHL-pensionister sagsøger ligaen

Anaheim Ducks vandt 2-1 på udebane over Edmonton Oilers, men det var uden Frederik Andersen på mål.

En anden danskerklub Arizona Coyotes tabte 2-4 på hjemmebane til Tampa Bay Lightning uden skadede Mikkel Bødker.

Frans Nielsen ved ellers godt, hvordan et straffeslag skal negles. Se danskeren være succesfuld her:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere