Indstiller ligaer: Ingen mester i denne sæson

Hverken i tysk eller østrigsk ishockey bliver der fundet en mester i denne sæson på grund af coronavirus

Der bliver ikke noget pokalløft i tysk ishockey i denne sæson. Foto: Tobias Schwarz/Reuters
Der bliver ikke noget pokalløft i tysk ishockey i denne sæson. Foto: Tobias Schwarz/Reuters

Sæsonen 2019/20 i Tysklands bedste ishockeyrække er slut, og der bliver ikke kåret nogen mester. Det samme gør sig gældende i Østrig.

De to ligaer har opgivet at spille sæsonen færdig som følge af coronavirus. Sådan lyder det på ligaernes hjemmesider.

Det giver ikke mening at spille kampe uden tilskuere, lyder det blandt andet fra tysk side.

- Den Tyske Ishockeyliga (DEL) er tvunget til at afslutte den igangværende sæson med øjeblikkelig virkning. Det kommende slutspil kan ikke længere gennemføres. Årsagen er forbud mod store begivenheder i forskellige delstater, hvilket også indebærer ligakampe med mere end 1000 tilskuere.

- Vi er ekstremt kede af det på vegne af alle klubber, partnere og fans i hele Tyskland, at vi er tvunget til at tage den her beslutning. På grund af den aktuelle udvikling har vi været nødt til at håndtere situationen på en ansvarlig måde, lyder det på ligaens hjemmeside.

I Østrig har man forbudt tilskuere til indendørsarrangementer.

- 10. marts er en trist dag for klubber, spillere, officials og de mange fans af vores ishockeyliga. I flere måneder har vi alle arbejdet frem mod sæsonens højdepunkt, og nu kommer vi ikke til at opleve det, siger ligadirektør Christian Feichtinger.

Han tilføjer, at alle klubber har været med til at tage beslutningen.

Organisationen bag Champions League i ishockey har efter nyheden om de indstillede sæsoner besluttet at tildele Eisbären Berlin og Vienna Capitals billetter til næste sæsons turnering på baggrund af klubbernes aktuelle ligaplacering. Det skriver Champions League på Twitter.

Se også: Overraskende tv-tæsk til FCK

Se også: Advarer Superligaen: Vil være det værste, der kan ske

Dommerne må stå på mål for lidt af hvert. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslører hemmelighed: Så hård er tonen i Superligaen

6 kommentarer
Vis kommentarer