Danmarks ishockeylandstræner Jan Karlsson fortsætter på posten frem til VM på hjemmebane i 2018.
Den 57-årige svensker og Danmarks Ishockey Union (DIU) bekræfter kontraktforlængelsen over for TV 2 Sporten.
- Vi er inde på en interessant vej, og den vil jeg følge med på, siger Karlsson til TV 2 Sportens hjemmeside.
- Vi har mange unge og meget dygtige spillere på vej frem, og det er en interessant fremtid at arbejde med, siger svenskeren, der har været landstræner for Danmark siden 2013.
Danske ishockeyherrer får norske klask i VM-optakt
Direktør for Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen, fortæller, at forlængelsen har været helt naturlig, da både unionens ledelse og de danske landsholdsspillere er glade for samarbejdet.
- Der har været tilfredshed hele vejen rundt, og derfor var det en fredelig og rolig forhandling, siger Ulrik Larsen til TV 2 Sporten.
Danmark er i øjeblikket i gang med at forberede sig til VM i Rusland i maj. Til efteråret skal holdet forsøge at kvalificere sig til vinter-OL, der afholdes i Sydkorea i 2018.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.