Ishockeylegende trodser landsholdsstop og spiller VM

Sidste år meddelte Jaromir Jagr, at han var stoppet på landsholdet. Nu vender han tilbage til VM på hjemmebane

Jaromir Jagr spillede mod Danmark med VM i 2014 (Foto: AP)
Jaromir Jagr spillede mod Danmark med VM i 2014 (Foto: AP)

Ishockeylegenden Jaromir Jagr tager endnu en tørn for sit land.

Den nu 43-årige tjekke er med, når Tjekkiets VM-trup på fredag tager hul på VM i ishockey hjemme i Prag.

Det meddelte det tjekkiske ishockeyforbund fredag aften.

Jaromir Jagrs ja til landsholdet kommer til trods for, at han for et år siden meddelte, at han havde spillet sin sidste landskamp. Det gjorde han, da Tjekkiet havde tabt bronzefinalen med 0-3 til Sverige i Minsk sidste år.

Se også: Ishockeylegende scorer sit NHL-mål nummer 708

Den tjekkiske veteran er en af historiens mest succesrige ishockeyspillere. Han var med til at vinde OL i Nagano i 1998, han har VM-titler i 2005 og 2010 og han har to gange vundet Stanley Cup, mesterskabet i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Jagr, som har spillet 1549 NHL-kampe, forlængede tidligere i april sin kontrakt med Florida Panthers for yderligere en sæson.

Når VM bliver indledt i Prag på fredag, er de 16 nationer delt ind i to grupper. Danmark spiller i gruppen, som har base i Ostrava, mens de tjekkiske værter hører til i den gruppe, som spiller i Prag.

Tjekkiet åbner VM mod Sverige på fredag. Danmark møder lørdag Slovakiet i sin første VM-kamp.

Jagr blev i januar den ældste spiller nogensinde til at score hattrick i NHL:

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere