Annonce:
Annonce:

Ishockeyligaens tophold tager snæver sejr over bundprop

Herlev Eagles pressede Aalborg Pirates til det yderste, men topholdet kunne tage hjem med en lille sejr

Aalborg Pirates holdt fast i topplaceringen i Metal-ligaen efter sejr over Herlev Eagles. Foto: Jan Korsgaard
Aalborg Pirates holdt fast i topplaceringen i Metal-ligaen efter sejr over Herlev Eagles. Foto: Jan Korsgaard
Annonce:
Følg Ishockey

Aalborg Pirates er efter syv kampe fortsat ubesejret i Metal Ligaen i denne sæson.

Men den nordjyske ishockeyklub blev presset til det yderste, da klubben fredag aften spillede ude mod Herlev Eagles, der er sidst i ligaen.

Efter en eksplosiv afslutning kunne Aalborg Pirates dog tage hjem med en sejr på 5-4.

Aalborg kom foran både 2-0 og 3-1, men med to scoringer i anden periode fik Herlev udlignet til 3-3.

Gæsterne kom igen foran, da Julian Jakobsen cirka midtvejs i tredje periode dirigerede pucken det sidste stykke ind i mål til 4-3.

Det skete, da Aalborg var en spiller i overtal og pressede massivt.

Herlev gav dog ikke op og spillede uden målmand i slutfasen.

21 sekunder før tid gav det endnu en mulighed til Julian Jakobsen, der efter stort Herlev-pres sendte bolden i et tomt mål til 5-3 fra en position omkring eget mål.

Det lykkedes Herlev at få reduceret fem sekunder før tid, men der blev ikke scoret yderligere trods endnu en afslutning af hjemmeholdet i de sidste sekunder.

Esbjergs regerende mestre tabte hjemme med 2-3 til Sønderjyske efter forlængelse.

Tre af fredagens fem kampe blev først afgjort efter straffeslag.

Frederikshavn White Hawks vandt 3-2 ude over Rødovre Mighty Bulls, mens Gentofte sejrede 4-3 ude over Herning Blue Fox.

Endelig måtte der også straffeslag til, da Odense Bulldogs sejrede med 5-4 hjemme over Rungsted.

Aalborg Pirates topper Metal Ligaen med 20 point for syv kampe. Rungsted er nummer to med 13 point for en kamp færre.

Herlev Eagles er sidst med tre point.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: