Jannik Hansen på kanten af exit i NHL-slutspil

Jannik Hansen og Vancouver Canucks tabte også den fjerde kamp mod Calgary Flames og er bagud 1-3 i serien

Jannik Hansen (nr. 36) og Canucks er tæt på exit i NHL-slutspillet. (Foto: AP)
Jannik Hansen (nr. 36) og Canucks er tæt på exit i NHL-slutspillet. (Foto: AP)

Det begynder at spidse til for Vancouver Canucks i NHL-slutspillet. Jannik Hansens klub er nu kun et enkelt nederlag fra exit.

Det er kendsgerningen efter den fjerde kamp i første runde af slutspillet. Her løb holdet onsdag morgen dansk tid ind i et nyt nederlag til Calgary Flames, der på hjemmebane vandt 3-1.

Dermed fører Calgary bedst-ud-af-syv-serien med 3-1.

Se også: NHL-klub giver dansker grønt lys til at spille VM

Første periode blev den klart mest begivenhedsrige, idet alle fire scoringer faldt i her.

Jannik Hansen fik 15 minutter på isen uden at markere sig på pointtavlen.

Vancouver er nu pisket til at vinde de sidste tre kampe for at avancere til næste runde. To af kampene er dog på hjemmebane.

Heller ikke Frans Nielsen oplevede succes natten til onsdag. Hans klub, New York Islanders, måtte på hjemmebane se sig slået 1-2 af Washington Capitals.

Se også: Anaheim-succes i NHL: Danske Frederik tæt på kvartfinalen

Dermed er der højspænding i deres serie, som nu står 2-2.

Den ordinære kamp sluttede 1-1 - ligeledes på scoringer i første periode - inden svenskeren Nicklas Bäckström sikrede Washingtons sejr i overtiden.

Washington har fordel af hjemmebane i to af de sidste tre kampe i serien.

 Se også: Dansk NHL-keeper: Jeg holder os inde i kampene

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere