Kæmpe bet for dansk stjerne: Udvist tre gange i samme kamp!

Lars Eller og Washington Capitals tabte i NHL-semifinalen, men er stadig foran 2-1 i kampe i serien

Danske Lars Eller blev natten til onsdag dansk tid udvist tre gange, da han sammen med Washington Capitals hjemme tabte med 2-4 til Tampa Bay Lightning i semifinalen i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Eller blev også noteret for en enkelt assist, men det var altså ikke nok til at undgå Capitals' første nederlag i semifinaleserien.

Capitals fører dog stadig 2-1 i serien, efter at holdet vandt de første to kampe på udebane i Tampa Bay. Der spilles bedst af syv kampe.

Steven Stamkos bragte Tampa Bay Lightning foran med 1-0 i første periode i en overtalssituation, hvor hjemmeholdets målmand Braden Holtby var blevet sendt en tur i straffeboksen.

I begyndelsen af anden periode var det så Lars Ellers tur til at blive udvist.

Danskeren blev udvist for at forsinke spillet, og igen var gæsterne skarpe i deres powerplay-spil. Nikita Kucherov gjorde det til 2-0.

Kort tid efter gjorde Victor Hedman det til 3-0, inden Lars Eller igen blev udvist. Denne gang resulterede det dog ikke i nogen Tampa Bay-scoringer.

Brett Connolly reducerede lidt efter til 1-3, inden Brayden Point lukkede anden periode med en Tampa Bay-scoring til 4-1.

I tredje periode ragede Lars Eller sin tredje udvisning til sig, ligesom han også blev noteret for en assist ved Capitals sene 2-4-reducering.

Næste kamp mellem de to hold spilles i Washington natten til fredag.

To af VM's absolutte lønkonger, Connor McDavid (med C på brystet) og Leon Draisaitl, optræder til dagligt i Edmonton Oilers. Foto: Jason Franson/AP/Ritzau Scanpix Sport og Spil De er VM's største stjerner: Se deres vilde lønninger

Frans Nielsen har fået et andet perspektiv på tilværelsen, efter at han i 2016 blev far til Lou, der her får lidt instruktioner i at betjene en telefon. Foto: Jeff Kowalsky Sport og Spil Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

Frederik Andersen har med fantastiske redninger spillet sig ind i alles hjerter i Toronto, hvor alle er på fornavn med 'Freddy'. Foto: Chris Young Sport og Spil Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere