Klub chokerer: Fidusbamsen er en AK-47

Bliver man kampens spiller i den russiske ishockeyklub Izhstal Izhevsk, får man overrakt en AK-47

Det russiske ishockeyhold Izhstal giver AK47 til kampens spiller. Video: Izhstal Izhevsk

Der er et eller andet råt over at være professionel ishockeyspiller i Rusland. De lange rejser til Sibirien, de vilde tilskuere, no nonsense-attituden på isen ... og fidusbamserne.

For alle hold med respekt for sig selv har et eller andet form for trofæ, kampens spiller bliver tildelt efter hver kamp.

Flere klubber gør sig i hatte, der er nemme at tage på, andre har spøjse ting som sten eller sågar en skovl. Men Izhstal Izhevsk, der spiller i den næstbedste russiske række, Supreme Hockey League, tager alligevel prisen.

For i tirsdag efter en 3-2-sejr over Chelmet fik målmand Saveli Kononov nemlig via klubbens kaptajn overrakt en AK-47.

Et hårdtslående bevis på, at den 23-årige målmand med sine 36 redninger havde sørget for, at Izhstal kunne løbe af med sejren.

Holdkammeraterne morede sig tydeligt over gestussen, og Kononov så da også ud til at tage det med et smil.

- Hvis vi spiller dårligt, vil de skyde os, sagde spillerne i sjov ifølge mediet Pravda.

Historien melder dog intet om, hvorvidt geværet er den ægte vare eller blot en attrap.

Faktum er dog, at hvis det var tænkt som en opildning af holdet, så gav det bagslag. I hvert fald tabte Izhstal Izhevsk torsdagskampen til Yuzhny Ural Orsk med 2-0 og har nu fem point efter fire kampe, hvilket rækker til en ottendeplads i Supreme Hockey League, der fungerer som såkaldt farmerliga for den stærke kontinentalliga KHL.

Henrik Lundqvist er gerne inde og se tennis, når US Open er på programmet. Her sidder han med konen, Therese Andersson. Foto: Kathy Willens/Ritzau Scanpix Ishockey Stjernen tjener millioner på undertøj

Cody Ceci (tv.) er havnet i noget af et søgsmål. Foto: Fred Chartrand/Ritzau Scanpix Ishockey Dyr grill-fest: Sagsøges for 41 millioner

Kim Staal fik æren at blive Årets Spiller flere gange. Foto: Martin Lehmann/Polfoto Ishockey Dansk legende stopper karrieren

18 kommentarer
Vis kommentarer