Kollapsede på banen: Nu er han død

En 24-årig slovakisk ishockeyspiller er død, efter han kollapsede på isen sidste fredag

Boris Sádecký (i hvidt) nåede en enkelt landskamp for Slovakiet mod USA. Foto: Wolfgang Fehrmann/Ritzau Scanpix
Boris Sádecký (i hvidt) nåede en enkelt landskamp for Slovakiet mod USA. Foto: Wolfgang Fehrmann/Ritzau Scanpix

Ishockeyverdenen blev ramt af et chok, da 24-årige Boris Sádecký sidste fredag kollapsede under en kamp mellem sin slovakiske klub Bratislava Capitals og østrigske Dornbirn Bulldogs.

Nu er den værste frygt blevet til virkelighed. Den slovakiske ishockeyspiller er afgået ved døden, oplyser ligaen, hvor kollapset fandt sted.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Det er med største forfærdelse, at vi har modtaget nyheden om, at Bratislava Capitals-spilleren Boris Sádecký er død. Hele bet-at-home Ice Hockey League udtrykker de dybeste kondolencer til Boris' nærmeste familie, venner og holdkammerater.

Ifølge flere medier har Boris Sádeckýs klub meddelt, at man af hensyn til familien ikke vil give yderligere oplysninger om dødsfaldet, ligesom man beder om, at familien får fred.

Boris Sádecký kollapsede under en kamp i bet-at-home Ice Hockey League, som er den bedste østrigske række, men også består af hold fra Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Italien.

Derfor var det i forbindelse med en udekamp i Østrig, at den slovakiske spiller faldt om. Han blev ifølge Russia Today behandlet på isen i flere minutter, inden han blev bragt til hospitalet, hvor han afgik ved døden onsdag.

Boris Sádecký nåede en enkelt kamp for det slovakiske landshold.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time