Toronto Maple Leafs vandt for første gang i 10 indbyrdes opgør mod San José Sharks, da de torsdag besejrede hajerne med 3-2.
Efter kampen er det dog en helt anden episode, der har taget overskrifterne.
38-årige Joe Thornton, der har vundet OL-guld med Canada og har spillet mere end 1400 NHL-kampe, måtte nemlig se det meste af sit legendariske skovhuggerskæg blive revet af.
Legenden endte blot to sekunder inde i kampen i slåskamp med Torontos 28-årige center Nazem Kadri, og så gik det galt for Thorntons skæg.
- Jeg endte med et stykke af det i min hånd. Jeg har ingen idé om, hvordan det skete, siger Kadri til ESPN.
SE DET KOMISKE OG VOLDSOMME TV-KLIP I AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN
- Jeg troede, at jeg var en hockey-spiller og ikke en barbér. Det var ikke min mening af tage fat i ham her. Jeg mener, han er jo en stor dreng. Det føltes som om, jeg tog ham midt på trøjen, men så kom jeg af sted med en håndfuld af hans skæg, siger Kadri.
Der laves allerede skæg med Thorntons skæg:
Rasende over brutalt angreb: 'Det var jo et mordforsøg'
VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner
Det afrevne skæg fandt til sidst vej til handsken på reservemålmanden Aaron Dell på San José-bænken.
- Vi prøvede at finde ud af, hvad det var, griner San José-forwarden Chris Tierney.
Joe Thornton har endnu ikke kommenteret episoden, men tv-billederne bekræfter episoden. Hvad der fik de to spillere til at gå amok på hinanden så tidligt i kampen, melder historien foreløbig ikke noget om, men de kan ikke have været helt enige om, hvordan faceoff'en skulle afvikles.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.