Landstræner jubler - men løfter pegefinger efter fantastisk sejr

3-2-sejren over Finland viste fornemt de danske kvaliteter - men der bliver ikke noget med at tage let på de kommende kampe, forsikrer landstræner Janne Karlsson

Landstræner Janne Karlsson skal nok sørge for at få sine spillere ned på jorden, hvis de får storhedsvanvid efter sejren over Finland. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Landstræner Janne Karlsson skal nok sørge for at få sine spillere ned på jorden, hvis de får storhedsvanvid efter sejren over Finland. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

HERNING (Ekstra Bladet): 3-2 over Finland. Vel at mærke efter en kamp, hvor danskerne spillede med hele tiden.

Det er ikke hverdagskost, og landstræner Janne Karlsson omtaler da også kampen som den nok bedste i sin tid som landstræner.

- Det er klart, at jeg er tilfreds. Vi spiller efter ishockeyens ABC i 60 minutter. Det er vidunderligt at se på som træner, siger Janne Karlsson.

Han havde ikke en finger at sætte på den danske arbejdsindsats, men han påpegede også, at der skal holdes fokus til de tre sidste kampe mod Norge, Sydkorea og Letland.

- Hvis spillerne får ballon-hoved, så er det min opgave at punktere det. Det gælder om at være ydmyg ved alle udfordringer.

- Vi kan ikke gå ud på 90 procent mod nogen modstander. Vi skal spille på den rette måde. Og gør vi det, så viser kampen mod Finland, at vi kan være med, siger landstræneren.

Frans Nielsen er meget enig. Han mener ikke, at der trods sejren nu skal tales kvartfinale.

- Der er meget ishockey endnu. Fordi vi slog Finland, er det vigtigt ikke at undervurdere dem, vi kommer ud mod næste gang.

- Vi skal huske, hvor hårdt vi arbejdede i aften og tage det med videre. Vi har bevist over for os selv, hvor gode vi kan være. Men der er stadig svære kampe.

- Det må ikke blive en sovepude. Det ser man nogle gange, men det må vi huske hinanden på, at det ikke skal være, siger Frans Nielsen.

Første opgave er altså Norge, der venter fredag kl. 16.15. En kamp, du naturligvis kan følge live her på sitet.

Se også: Danske VM-helte efter vild sejr: Det var så man fik gåsehud

Se også: Utrolig bedrift! Danmark banker verdensstjernerne

Se også: Høj, høj klasse! Danske VM-stjerner scorer topkarakterer

Frans Nielsen har fået et andet perspektiv på tilværelsen, efter at han i 2016 blev far til Lou, der her får lidt instruktioner i at betjene en telefon. Foto: Jeff Kowalsky Sport og Spil Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

 

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere