Lars Eller assisterer to gange og sejrer i danskerduel

To gange stod Lars Eller for assist, da NHL-mestrene dukkede Toronto Maple Leafs med Frederik Andersen på mål

Lars Eller (i den hvide trøje) fejrer et af sine to assist mod Toronto. Foto: Ritzau Scanpix
Lars Eller (i den hvide trøje) fejrer et af sine to assist mod Toronto. Foto: Ritzau Scanpix

Toronto Maple Leafs med Frederik Andersen på mål havde overtaget spillemæssigt mod NHL-mestrene Washington Capitals, men Lars Eller var kraftigt medvirkende til, at gæsterne fra hovedstaden trak det længste strå.

Eller blev noteret for to assister i sejren på 3-2, hvor det sidste af målene blev scoret i undertal.

Det var ellers Washingtons målmand Braden Holtby, som havde mest travlt. Det canadiske hjemmehold sendte hele 42 forsøg mod mål.

Til sammenligning blev sejrherrerne kun noteret for 28 skudforsøg på Frederik Andersen.

Begge mandskaber ligger fortsat godt til i tabellen og har solid kurs mod en plads i slutspillet.

29-årige Lars Eller blev sidste år den første dansker nogensinde til at løfte det prestigefyldte Stanley Cup-trofæ, da han triumferede med Washington Capitals.

I denne sæson står han noteret for 7 scoringer og 19 assister i 60 kampe.

Jævnaldrende Frederik Andersen har vogtet buret i 43 af Toronto Maple Leafs' kampe i sæsonen og har en redningsprocent på 92,3.

Se også: Dansker-trio fik klø af Chelsea
Jørgen Leth har store forventninger til den danske Tour de France i 2021. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto Cykling - 22. feb. 2019 - kl. 06:56 Jørgen Leth hylder dansk Tour-etape: - Kan blive ustyrligt

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere