Lars Eller sørger for drama i NHL med to scoringer

Der blevet scoret hele 15 mål i den samme kamp, da Lars Eller med to mål sørgede for overtid i et NHL-drama

Lars Eller scorede to gange, da Washington Capitals tabte til Pittsburg Penguins. Foto: AP.
Lars Eller scorede to gange, da Washington Capitals tabte til Pittsburg Penguins. Foto: AP.

Ishockeyspilleren Lars Eller udlignede til både 5-5 og 7-7 i et sandt målorgie i NHL natten til tirsdag dansk tid.

Lars Ellers klub, Washington Capitals, endte dog med at tabe 7-8 i overtid til Pittsburgh Penguins.

Inden da var der spillet en yderst interessant kamp i PPG Paints Arena i Pittsburgh.

Det var i hvert fald sådan, Washington-træner Barry Trotz beskrev kampen ifølge nhl.com, mens hans spillere kaldte den "underlig" og "vanvittig".

Washington kom foran 2-0 i første periode, inden målfesten for alvor blev sat i gang i anden periode.

Her øgede Washington til 3-0, før hjemmeholdet med fem scoringer i træk vendte hele kampen på hovedet til 5-3-føring.

Washington skiftede målmand Braden Holtby ud med Philipp Grubauer, og 30 sekunder senere reducerede udeholdet til 4-5.

Og så var det, at Lars Eller slog til for første gang i kampen, da han udlignede til 5-5 tre minutter før anden periodes udløb.

Lars Eller spillede en hovedrolle, selvom det ikke var nok for Washington Capitals. Foto: AP.
Lars Eller spillede en hovedrolle, selvom det ikke var nok for Washington Capitals. Foto: AP.

Pittsburgh nåede at score endnu en gang i den målrige anden periode, der alene bød på ni mål.

I tredje og sidste periode øgede Pittsburgh til 7-5 ved superstjernen og kaptajnen Sidney Crosby.

Det lignede en afgørelse, men Washington reducerede til 6-7, inden Lars Eller med sit andet mål i kampen udlignede til 7-7 med lidt over fem minutter tilbage af kampen.

Lars Eller fulgte godt op på en ripost foran mål og sørgede for, at dramaet kunne fortsætte.

Der blev nemlig ikke scoret mere i den ordinære spilletid, og så skulle det hele afgøres i overtid.

Her var Pittsburgh skarpest, da Conor Sheary stod for den afgørende scoring blot 34 sekunder inde i overtiden.

Lars Eller og Washington fik dermed brudt en stime på ni sejre i træk i NHL. Washington havde ikke tabt siden 29. december.

TV: Se Eller sørge for Drama i vild NHL-kamp:

Se også: Hylder dansk mirakel: Han er den største nogensinde

Foto: SønderjyskE Ishockey - 9. jan. 2017 - kl. 17:55 Amatører sendte spiller til topklub: Her er den sjove regning

Frans Nielsen har om nogen været pioneren inden for dansk ishockey - nu er han blevet belønnet med en kontrakt til en værdi af 210 millioner kroner. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil Danske NHL-kontrakter på himmelflugt - se de vilde beløb

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere