Laver selvmål - men aner det ikke: 'Det er det mærkeligste, jeg har set'

NHL-goalie tiltvang sig opmærksomhed i nattens kamp, da han førte pucken over målstregen på utraditionel vis

Cam Ward blev noteret for et sjældent mål natten til fredag. Foto: Nick Wosika/AP
Cam Ward blev noteret for et sjældent mål natten til fredag. Foto: Nick Wosika/AP

Hvor pokker blev den af?

Spørgsmålet syntes at stå mejslet ind i hockey-masken på goalie Cam Ward i nattens NHL-kamp mellem Carolina Hurricanes og Arizona Coyotes.

Han var smuttet om bag eget mål for at stoppe pucken, da den var ekspederet ned i den mennesketomme zone. Da han havde gjort det, skyndte han sig tilbage i målet, da med- og modspillere straks var på pletten for at tage over.

Men hvor pokker var den blevet af, pucken?

Cam Ward kiggede og kiggede. Det samme gjorde de øvrige aktører på isen.

End ikke tv-billederne kunne umiddelbart give et klart svar.

Det viste sig, at pucken af uforklarlige årsager havde sat sig fast på hans skøjte - måske hoppet op i et beskedent hulrum mellem skinnen og skøjten - og dermed gemt sig for sin omverden.

Problemet for Cam Ward var bare, at han i sin iver efter at passe sit arbejde havde taget pucken med over egen målstreg, som tv-billederne viser.

Og så havde dommeren ikke anden udvej end at dømme mål til modstanderholdet.

Hovsa! Den sidder her! Dommeren fjerner pucken og dømmer siden mål. Foto: Gerry Broome/AP
Hovsa! Den sidder her! Dommeren fjerner pucken og dømmer siden mål. Foto: Gerry Broome/AP
 

- Det er det mærkeligste mål, jeg har set, kom det fra Carolinas Jeff Skinner til ABC efter kampen.

Det bakkede hans cheftræner, Bill Peters, op om.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Man får lyst til at ryste på hovedet og spørge: Hvad mere kan vi blive udsat for. Det er helt bizart, sagde han.

Generelt var der tryk på i de tre gange 20 minutter, og pucken peb ind bag de to goalies, så Carolina trods det skøre selvmål endte med at vinde kampen 6-5.

Team Danmarks direktør Preben Kragelund sad bænket på de billige tilskuerpladser under OL i Athen (Foto: Thomas Wilmann) Sport og Spil Fire OL-skandaler vi ikke glemmer

René Holten Poulsen er et godt eksempel på, at en bestemt træningstype giver en bestemt krop. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Formet af sport - sådan ser atleterne ud under tøjet

Rammerne omkring opgørene mellem FC København og Brøndby er enestående - og desværre også enestående voldelige. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCK/Brøndby-hadet: 26 års fodvold - her er skammens liste

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere