Mærkelige toiletter! Tyskerne griner af VM i Danmark

Før fredagens VM-premiere griner tyskerne af den lange vej til omklædningsrummene samt de primitive toiletforhold - og så kan man høre, hvad der sker i nabo-omklædningsrummet

Studie: Olaf Eller fortæller om Danmarks gruppe og åbningskampen ved VM i ishockey, som afholdes i Danmark

Det er den største sportsbegivenhed på dansk grund nogensinde.

Men når VM i ishockey indledes fredag i Herning med blandt andet kampen mellem Danmark og OL-sølvvinderne fra Tyskland, så bliver det under forhold, som de store udenlandske ishockey-stjerner ikke er helt vant til.

Lange veje til omklædningsrummene, mærkelige toiletter og larmende omklædningsrum giver en anderledes atmosfære i. Det fortæller den tyske tv-station Sport1.

Da den tyske landsholdsmålmand Timo Pielmeier skulle i omklædningsrummet efter torsdagens afsluttende træning, så blev han mødt af en golf-bil.

- Den kom tilfældigt forbi og tog os med, fortalte målmanden med et grin, og der var også plads i bilen til forsvarsspilleren Moritz Müller.

- Andre ishockey-spillere spiller golf om sommeren, men vi kører med golf-bilen, lød det.

Inden træningen havde de på gåben tilbagelagt de omkring 300 meter fra omklædningsrummet til isen.

- Det er en lang vej, men vi er atleter, siger Pielmeier, der endda tog turen i fuld målmandskostume.

Også omklædningsrummene bliver der lavet lidt grin med. De otte hold i gruppe B har nemlig fået lavet midlertidige omklædningsrum, hvor kun finérplader med sorte forhæng skiller holdene fra hinanden.

- Vi har to store biler som sanitære faciliteter. Det er anderledes end ellers, lyder det fra Moritz Müller.

Også lydkulissen er anderledes i omklædningsrummene, skriver tyskerne.

Fordi der mangler massive vægge, så kan man høre musik fra naboholdets omklædningsrum, og hvis en træner råber højt hos naboerne, så kan modstanderne høre det.

Lindsey Vonn har fået fingrene i endnu en sportsstjerne. Foto: All Over Skisport - 27. apr. 2018 - kl. 12:19 Hed flirt: Lindsey Vonn scorer ny sportsstjerne

Tyskland møder Danmark fredag aften i VM-premieren, og OL-sølvvinderne griner allerede af forholdene i arenaen i Herning. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Tyskland møder Danmark fredag aften i VM-premieren, og OL-sølvvinderne griner allerede af forholdene i arenaen i Herning. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Seneste nyt fra VM i ishockey her:
  Se også: Tysker stiller op for Danmark i aftenens VM-brag

Peter Regin er selv fra Herning og glæder sig til at opleve opbakningen i Boxen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Ishockey - 3. maj. 2018 - kl. 20:35 Iskaptajn håber på publikum: Vi skal ride på en bølge

Alle spillere meldes klar til åbningskampen mod Tyskland. Her drejer det sig om, Morten Madsen og Frederik Andersen, som pudser formen af (Foto: Jens Dresling) Ishockey - 3. maj. 2018 - kl. 16:33 VM-stjernen stod over: Derfor var han ikke til at få øje på

Der er allerede solgt mere end 300.000 billetter til VM på dansk grund, og Danmark satser benhårdt på at besejre Tyskland fredag, da det i Danmark anses for at være en nøglekamp om fjerdepladsen og dermed den sidste plads videre til kvartfinalerne efter USA, Canada og Finland.

Men tyskerne er OL-sølvvindere og har også store forventninger til VM i  Danmark.

- En plads i kvartfinalen er minimumskravet for det tyske hold. I gruppe B er der flere stærke hold, men trods det vil Tyskland gå videre. Det er svært at komme med en prognose i retning af finalen, men kan Tyskland finde ånden fra OL igen, så er meget også denne gang muligt, lyder vurderingen fra Sport1.

VM spilles i Herning og København fra 4. maj og fortsætter helt frem til finalen 20. maj i Royal Arena. Du kan naturligvis følge Danmarks kampe live her hos Ekstra Bladet.

FREDAGENS VM-PROGRAM
HERNING
16.15 USA-Canada
20.15 Danmark-Tyskland (følges live på eb.dk)

KØBENHAVN
16.15 Rusland-Frankrig
20.15 Sverige-Hviderusland

Bliv klogere på de danske VM-stjerner her:
Frans Nielsen har fået et andet perspektiv på tilværelsen, efter at han i 2016 blev far til Lou, der her får lidt instruktioner i at betjene en telefon. Foto: Jeff Kowalsky Sport og Spil Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

Frederik Andersen har med fantastiske redninger spillet sig ind i alles hjerter i Toronto, hvor alle er på fornavn med 'Freddy'. Foto: Chris Young Sport og Spil Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

Nikolaj Ehlers er en ubetinget dansk superstjerne i NHL. Han befinder sig godt i det iskolde Winnipeg, hvor de er ved at bygge et storhold op. Foto: John Woods Sport og Spil Nikolaj Ehlers er blevet superstjerne i Canada på rekordtid

Læs flere dramatiske ishockey-historier her:

Se også: Kom i slåskamp efter to sekunder: Så rev han legendens skæg af!

Se også: Fik skøjten i munden: Nu sidder tænderne i læben!

Se også: Rasende over brutalt angreb: 'Det var jo et mordforsøg'

Se også: Verdensmestre smider tøjet: Vi har store numser

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere