Megastjerne roser Danmark

Leon Draisaitl udtrykker respekt for Danmark – han er ikke i tvivl om, at søndagens kamp bliver tæt

Leon Draisaitl begik en sjælden fejl, der førte til Storbritanniens mål - men han tog revanche og scorede efterfølgende selv til 3-1. Foto: David W. Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Leon Draisaitl begik en sjælden fejl, der førte til Storbritanniens mål - men han tog revanche og scorede efterfølgende selv til 3-1. Foto: David W. Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

KOSICE (Ekstra Bladet): En tæt affære. Det er indbegrebet af Danmark mod Tyskland i ishockey.

Indenfor de seneste otte år har de to nationer tørnet sammen fire gange ved et VM – i alle tilfælde er det blevet til en etmålssejr. En gik i overtid og to endte i straffeslag.

Sidste år i Herning var det Danmark, der for tredje gang af de fire trak det længste strå. Dengang som nu stillede tyskerne op med landets største ishockey-profil nogensinde, 23-årige Leon Draisaitl.

Kölner-knøsen har i denne sæson hævet en gage på 60 millioner kroner i Edmonton Oilers - og for det har han kvitteret med 105 point. Noget af en bedrift i NHL.

Han var såmænd også på pletten i tyskernes 3-1-sejr over Storbritannien lørdag, og han tror på en svær kamp mod Danmark søndag.

- Det vil blive en helt tæt kamp – ingen tvivl om det. Danmark har et godt hold, og de er altid vanskelige at spille imod. Vi må nyde denne sejr lidt og så gøre os klar til Danmark, sagde han lørdag til Ekstra Bladet efter sejren over briterne.

Han har ikke en specifik opskrift på sejr over Heinz Ehlers' tropper – for ham gælder det, der til sidst endte med at knække briterne.

- Vi skal spille det spil, vi kan. Blive ved og hele tiden forsøge at gå efter scoringerne, siger Edmonton-stjernen.

Danmark møder Tyskland søndag kl. 16.15. Du kan følge kampen live her på sitet

Se også: Danmarks bedste: Her kan vi blive bedre

Sebastian Dahm havde en mareridts-periode, da han først droppede fælt og dernæst lukkede to franske scoringer ind. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix Ishockey - 11. maj. 2019 - kl. 16:28 Dansker efter giga-drop: - Fuck det!

Frederik Storm sikrede dansk sejr i VM-premieren. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix Ishockey - 11. maj. 2019 - kl. 15:37 Dansk VM-sejr efter straffe-drama

Den danske målmand Sebastian Dahm spillede en af sine dårligste landskampe. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix Ishockey - 11. maj. 2019 - kl. 15:23 VM-premiere fra himmel til helvede

Vladimir Putin blev ikke stående på skøjterner. Foto: Ritzau Scanpix Ishockey - 11. maj. 2019 - kl. 21:34 Putin ydmyget for åben skærm

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere