NHL-danskere på slutspilskurs trods nederlag

Der var nederlag til Frans Nielsen, Lars Eller og Jannik Hansen - der dog alle ligger lunt i svinget til playoff-pladser i NHL

Frans Nielsen og New York Islanders blev dukket mod LA Kings, men ligger dog fortsat til en slutspilsplads i NHL. (Foto: AP/Paul J. Bereswill)
Frans Nielsen og New York Islanders blev dukket mod LA Kings, men ligger dog fortsat til en slutspilsplads i NHL. (Foto: AP/Paul J. Bereswill)

Det ligner sikre slutspilspladser for både Lars Eller, Frans Nielsen og Jannik Hansen i NHL - også selv om alle tre danskere i nat fik klø i deres respektive klubber.

Både Eller og Hansen blev med henholdsvis Montréal Canadiens og Vancouver Canucks dukket med tre mål, da Canadiens tabte 5-2 til Winnipeg Jets, og Canucks tabte 4-1 til Colorado Avalanche.

Lidt bedre så det ud for Frans Nielsen og New York Islanders, der blot tabte med et enkelt mål, 3-2, til Stanley Cup-vinderne LA Kings.

Nielsen, der scorede kampens første mål, spillede på ny solid kamp for Islanders, der i denne sæson har overrasket positivt.

Se også: Anaheim-træner vil ikke love Frederik Andersen noget

Derfor ligger de også til en slutspilsplads i Metropolitan Division, hvor de indtager andenpladsen efter New York Rangers, der som det eneste hold indtil nu har sikret sig en playoffplads.

Det har Montréal Canadiens og Lars Eller også snart. Trods nederlaget i nat fører de fortsat Atlantic Division, hvor det nærmest er statistisk umuligt for dem ikke at gå videre.

Hårdere kamp er der for Jannik Hansen og Vancouver Canucks i Pacific Division, hvor LA Kings og Calgary Flames rykkede lidt tættere på.

Se også: Frederik Andersen: Bedste kamp længe

Hansen og co. er dog stadig nr. 2 efter Frederik Andersens suveræne Anaheim Ducks, der i nat vandt 3-2 over Boston Bruins med danskeren på mål.

Canucks, Kings og Flames kæmper deres egen kamp om de to adgangsgivende pladser efter Ducks, mens en fjerdeplads i divisionen netop nu ikke udløser en af de to wildcards fra Western Conference, hvor de otte sidste runder ser ud til at blive en ren gyser.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere