NHL-stjerne dukker dansker og når milepæl

Superstjernen Sidney Crosby scorede natten til fredag dansk tid sit NHL-point nummer 1000 i karrieren

En tilfred Sidney Crosby, da Canada besejrede Europa tilbage i september. Foto: AP
En tilfred Sidney Crosby, da Canada besejrede Europa tilbage i september. Foto: AP

Nikolaj Ehlers fik godt 20 minutter på isen, da Winnipeg Jets gæstede mesterholdet Pittsburgh Penguins i NHL natten til fredag, men det var en anden spiller, som stjal opmærksomheden.

Pittsburgh-stjernen Sidney Crosby nåede et stort jubilæum, da han noterede sit NHL-point nummer 1000 og efterfølgende blev helten i overtiden, hvor han sikrede hjemmeholdet sejren på 4-3 med den afgørende scoring.

Crosby blev dermed den 86. spiller i NHL-historien til at passere den magiske grænse på 1000 point.

Jubilæet skete ved scoringen til 2-0, da han assisterede ved Chris Kunitz' scoring.

Crosby nåede faktisk op på 1002 karrierepoint i kampen, da han også assisterede ved målet til 3-3 samt selv scorede i overtiden.

Nikolaj Ehlers bød ikke ind med point. Han havde ellers fem skud på mål.

Faktisk vandt Winnipeg skudstatistikken med 47-39, men Stanley Cup-mestrene var skarpest, da afgørelsen skulle findes.

Jannik Hansen var eneste anden dansker i aktion i nattens NHL-kampe.

Også han måtte notere et nederlag på 3-4 - i dette tilfælde dog i ordinær spilletid.

Danskeren fik små 17 minutter på isen.

TV: Se Crosby nå NHL-point nummer 1000 i karrieren:

Se også: Det glade ishockey-vanvid: Vandt 42-0!

Se også: Ufattelig tragedie: 14-årig ishockeyspiller død efter slagsmål i omklædningsrummet

Se også: Dansk NHL-målmand lukker seks mål ind i nederlag

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere