NHL-træner trækker sig efter sag om overgreb

Den tidligere Blackhawks-træner Joel Quenneville siger op efter nye informationer i overgrebssag

Joel Quenneville var indtil for nylig træner for Florida Panthers. Tidligere var han træner for Chicago Blackhawks. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Joel Quenneville var indtil for nylig træner for Florida Panthers. Tidligere var han træner for Chicago Blackhawks. Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix

Joel Quenneville trak sig torsdag som træner for NHL-holdet Florida Panthers.

Det gjorde han, efter at en rapport kunne afsløre, at hans tidligere klub Chicago Blackhawks i 2010 undlod at handle på en anklage om seksuelle overgreb begået af videotræneren Brad Aldrich.

Det skriver Reuters.

I rapporten fremgår det, at Blackhawks' præsident, John McDonough, kendte til anklagen, men ikke ønskede negativ presse.

Onsdag trådte spilleren Kyle Beach frem og meddelte, at han havde indsendt klagen. Brad Aldrich hævder i rapporten, at hændelsen foregik under samtykke.

Joel Quenneville var træner i Blackhawks i 2010, hvor klubben vandt Stanley Cup, og han erkender sin del af ansvaret.

- Min tidligere klub Blackhawks har svigtet Kyle, og det har jeg en andel i.

- Jeg vil reflektere over, hvordan alt dette skete. Jeg vil uddanne mig selv i at sikre, at ishockeymiljøer er sikre for alle, siger Quenneville.

Efter sagen har NHL-kommissær Gary Bettman instrueret alle NHL-hold til omgående at rapportere handlinger, som er 'tydeligt upassende, ulovlige eller andet, som overtræder ligaens regler', skriver Reuters.

Bettman slår desuden fast, at der ikke er behov for yderligere handling i forhold til Quenneville lige nu, men hvis han igen ønsker at blive NHL-træner, skal han forbi til en snak.

Kyle Beach stod frem natten til torsdag. Foto: Tony Gutierrez/Ritzau Scanpix
Kyle Beach stod frem natten til torsdag. Foto: Tony Gutierrez/Ritzau Scanpix
 

Stod frem natten til torsdag
Natten til torsdag dansk tid stod offeret Kyle Beach frem i et 25 minutter langt interview med TSN's SportsCentre.

Blackhawks valgte den i dag 31-årige Kyle Beach i første runde af draften i 2008. I 2010 var han på tale som reserve til slutspillet, da overgrebet angiveligt fandt sted.

- Jeg var 20 år gammel og kunne aldrig forestille mig at blive sat i den situation af nogen, som egentlig var der for at hjælpe mig med at blive en bedre ishockey-spiller, siger han i interviewet.

- Jeg ønskede at stå frem og sætte mit navn på det her. For at være helt ærlig var det allerede kendt. Detaljerne i rapporten var ret præcise, og folk har regnet den ud. Udover det har jeg været et offer, jeg er et offer. Og jeg ved, at jeg ikke er alene.

- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, mand eller kvinde. Og jeg har begravet det i ti år, 11 år. Det har spist mig indefra og ud. Og jeg ønsker, at alle i sportsverdenen ved, at du ikke er alene, hvis sådanne ting sker, og du er nødt til at bruge din stemme, siger Beach.

Han giver ikke meget for påstande om, at Blackhawkes-holdet intet vidste.

- Rygtet spredte sig hurtigt. Jeg tror på, at alle i omklædningsrummet vidste det. På grund af kommentarerne i omklædningsrummet, på isen, hele vejen rundt i arenaen med alle typer mennesker med forskellig baggrund foran spillere, ansatte og medier.

Ifølge NHL.com er påstanden om, at alle spillere kendte til anklagerne bakket op af de tidligere Blackhawks-spillere Nick Boynton og Brent Sopel.

Kyle Beach nåede aldrig at blive forfremmet til NHL, men er stadig professionel ishockeyspiller. Først i de næstbedste nordamerikanske rækker og siden i Sverige, Østrig og Ungarn.

Han spiller nu i den tredjebedste tyske række.

Som følge af undersøgelsen udstedte NHL-organisationen en bøde på to millioner dollar til Chicago Blackhawks for utilstrækkelig håndtering af situationen, og ejeren satte sportsdirektøren Stan Bowman fra sin bestalling.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.