Nielsen og co. måtte strække våben mod Canada

Frans Nielsen spillede en stor rolle i finalekampen mod Canada, der også vandt anden finale-kamp mod Team Europe og dermed World Cup

Frans Nielsen assisterede ved det europæiske mål, men Team Europe kunne ikke stå imod en canadisk slutspurt. Foto: AP/Frank Gunn
Frans Nielsen assisterede ved det europæiske mål, men Team Europe kunne ikke stå imod en canadisk slutspurt. Foto: AP/Frank Gunn

Brad Marchand og Patrice Bergeron scorede to sene canadiske mål i 2-1-sejren mod Team Europe, der sikrede Canada sejren i ishockeyens World Cup.

Finaleserien består af tre kampe, og da Canada har vundet de to første, er holdet vinder af turneringen.

Danske Frans Nielsen spillede en hovedrolle i opgøret, da han i første periode var involveret i Team Europes føringsmål. Team Europe består af spillere fra mindre europæiske ishockeynationer.

Nielsen blev noteret for en assist sammen med Andrej Sekera, da Zdeno Chara bragte sit hold foran efter lidt mere end seks minutter.

Nielsen førte pucken frem, stoppede op og lagde den roligt videre til Sekera. Slovakken sendte den straks videre til Zdeno Chara, der følte den op i hjørnet.

Føringsmålet kom, efter at Team Europe nærmest var kommet frådende ud til kampens start.

Europæerne dominerede den første periode, hvor de skød den canadiske målmand, Carey Price, i sænk.

Hele 12 afslutninger inden for målrammen havde holdet.

Mikkel Bødker fik også spilletid i finalekampen. Foto: AP/Nathan Denette
Mikkel Bødker fik også spilletid i finalekampen. Foto: AP/Nathan Denette
 

Team Europe har overrasket de fleste ved at nå frem til finalen.

Undervejs er traditionelle ishockeynationer som Rusland, Sverige og Tjekkiet blevet slået ud af turneringen.

Selv mægtige Canada var på hælene længe mod Team Europe i den anden kamp i finaleserien.

Men med to mål i de sidste tre minutter af kampen, vendte canadierne Brad Marchand og Patrice Bergeron altså kampen.

Tirsdag vandt canadierne det første opgør mod Team Europe med 3-1.

Canadiernes kaptajn, Sidney Crosby med trofæet. Superstjernen blev også kåret som turneringens MVP. Foto: AP/Nathan Denette
Canadiernes kaptajn, Sidney Crosby med trofæet. Superstjernen blev også kåret som turneringens MVP. Foto: AP/Nathan Denette
 

Alle tre danskere, Jannik Hansen, Mikkel Bødker og Frans Nielsen, fik igen masser af spilletid.

Bødker fik knap 11 minutter på isen, mens Hansen fik 14, og Nielsen fik 16.

I alt deltog otte hold ved turneringen, der er blevet genoplivet, efter at den har været afholdt i 1996 og 2004.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.