Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers scorede sit mål nummer 100 i NHL, da hans klub, Winnipeg Jets besejrede Nashville Predators med 2-1 på udebane.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det var den tredje sejr i træk for Winnipeg, som bragte sig foran efter bare 18 sekunder ved Patrik Lane.
Nikolaj Ehlers fordoblede føringen knap fire minutter inde i anden periode. Danskeren modtog en aflevering fra Mark Scheifele og sendte med et vristskud pucken højt forbi Juuse Saros i Nashville-målet.
Den 23-årige Ehlers debuterede for Winnipeg i verdens bedste ishockeyliga i 2015/16.
I sin første sæson blev det til 15 mål, og i de efterfølgende tre sæsoner endte hans total på henholdsvis 25, 29 og 21 mål.
Med den seneste scoring er han foreløbig oppe på ti mål i indeværende sæson. Nordjyden har i alt spillet 319 kampe for sin canadiske klub.
Slået bevidstløs: Voldsramt spiller får erstatning