Norge imponeret før VM-gyser: De spiller jo en brand-kamp

Den norske kaptajn, Jonas Holøs, betragter Danmark som favoritter inden fredagens kamp. Han er imponeret over det danske VM-niveau

Ishockeytræner og tidligere landsholdsspiller Olaf Eller fortæller her om kampens betydning (Producer: Martin Lorentsen)

HERNING (Ekstra Bladet): Danmark-Norge er et vaskeægte arvefjende-opgør indenfor ishockeyens verden.

Jævnbyrdigheden har de seneste år været stor, efter at nordmændene traditionelt har haft overtaget.

Men specielt danskernes sejr over Finland kombineret med hjemmebane gør, at den norske kaptajn Jonas Holøs alligevel må lette på hjelmen over de rød-hvide.

- Jeg så kun slutningen af kampen mod Finland, men kan forstå, at Danmark spillede en brand-kamp. Det er et virkelig godt hold, og resultatet mod Finland vækker respekt, siger Jonas Holøs.

Den 30-årige norske kaptajn har været med længe og har kunnet mærke magtbalancen forskyde sig. Og med de aktuelle resultater in mente placerer han derfor helt naturligt favoritværdigheden hos danskerne

- Vi har haft mange tætte kampe mod Danmark, men nu ser vi Danmark som favoritter. De har et meget bredt hold i forhold til, hvad de tidligere har haft. De ser stærke ud. Jeg er imponeret.

At han betragter Norge som underdogs, der måske kan drille de større, er ikke et scenarie, der huer ham.

- Jeg vil hellere være favorit og være på den bedste side, ha ha. Men nu må vi være realistiske - de har så mange NHL- og KNH-spillere og fra andre gode ligaer. Nu må de påtage sig favoritrollen. Så må vi håbe, at vi som underdogs kan slå dem, siger Jonas Holøs, der ser frem til også at få mange norske fans i Boxen.

- Det er fedt, når der er fyldt i hallen - og mange nordmænd også. Jeg håber, at der bliver en god stemning, og at vi kan løbe af med sejren.

Danmark møder Norge fredag kl. 16.15. Du kan som altid følge kampen live her på sitet

Se også: Dansk VM-feber: Nu er der godt nyt til hungrende is-fans

Se også: Svenskerne jubler over Danmarks sensation: De kan gå i VM-semifinalen!

Se også: Efter VM-sensation: Slagne finner hylder Danmark

Se også: Danske VM-helte efter vild sejr: Det var så man fik gåsehud

To af VM's absolutte lønkonger, Connor McDavid (med C på brystet) og Leon Draisaitl, optræder til dagligt i Edmonton Oilers. Foto: Jason Franson/AP/Ritzau Scanpix Sport og Spil De er VM's største stjerner: Se deres vilde lønninger

 

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere