Nu kommer NHL-forstærkningerne: Her er landstrænerens plan

Mikkel Bødker og Jannik Hansen får ikke lov til at slappe af, efter at de er kommet til Herning. De skal spille onsdag aften mod Finland, påpeger landstræner Janne Karlsson

Janne Karlsson spiller med Mikkel Bødker og Jannik Hansen mod Finland. Foto: Jan Korsgaard
Janne Karlsson spiller med Mikkel Bødker og Jannik Hansen mod Finland. Foto: Jan Korsgaard

HERNING (Ekstra Bladet): Natten til onsdag dansk tid sætter Mikkel Bødker og Jannik Hansen sig i flyet mod København. Her lander de onsdag formiddag, hvorefter turen går til Billund.

Der kan de være ved 15-tiden, men hvis de troede, at der ville blive tid til at børste rejsestøvet af og få en lur, så tager de fejl.

For turen går stort set direkte ud til Boxen, hvor de kl. 20.15 skal på isen mod Finland.

- De skal spille mod Finland. Hvis de altså ikke har nogle problemer, som jeg ikke kender til. Jeg regner med, at de spiller, siger landstræner Janne Karlsson.

Han glæder sig over, at der nu endelig kommer forstærkning til holdet, der måtte sige farvel til Mathias Bau, der er blevet opereret i milten, mens Mads Christensen stadig er tvivlsom med en skade i benet.

- Det har ikke været en ideel situation, vi har været i. Vi havde tre pladser åbne og kunne ikke styre begivenheder i Nordamerika, så det blev en gambling.

- Er du tilfreds med din gambling?

- So far...

Både Jannik Hansen og Mikkel Bødker kan dække begge sider som wing, og de har også spillet i samme kæde i San José Sharks. En meget mulig løsning er at smide dem sammen med Frans Nielsen i den danske andenkæde.

- Det er ikke umuligt... Der er mange alternativer. Men sådan er det jo med kvalitetsspillere. Forhåbentlig rammer vi så rigtigt som muligt, så hurtigt som muligt.

- De vil komme til at få fremtrædende roller. Men kæde-konstellationerne har vi ikke lagt os fast på. Det er stadig det spørgsmål omkring Mads, siger Janne Karlsson.

Sikkert er det dog, at Danmark møder Finland onsdag kl. 20.15. Du kan naturligvis følge kampen live her på sitet.

Se også: Alt er på plads: Stjerner lander i Danmark onsdag

Se også: Canadas megastjerne: En nem kamp? Slet ikke

Se også: Efter 7-1-lussing: - Der er hverken plads eller tid til at pyldre

Se også: Drastisk beslutning: Fyrer landstræner midt under VM-slutrunden

Frans Nielsen har fået et andet perspektiv på tilværelsen, efter at han i 2016 blev far til Lou, der her får lidt instruktioner i at betjene en telefon. Foto: Jeff Kowalsky Sport og Spil Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere