Nul ud af 4256

Ikke en eneste NHL-aktør er testet coronapositiv i den forgangne uge. Ligaen genstarter i weekenden

Montreal Canadiens og de øvrige NHL-klubber er klar til genstart. Foto: Eric Bolte/Ritzau Scanpix
Montreal Canadiens og de øvrige NHL-klubber er klar til genstart. Foto: Eric Bolte/Ritzau Scanpix

Der er godt nyt for NHL-ligaen, inden den nordamerikanske ishockeyliga om få dage skal genstarte efter coronapausen.

Således var der ingen, der blev testet positive for coronasmitte ud af de i alt 4256 test, som blev foretaget blandt spillere og folk omkring holdene i perioden fra 18. til 25. juli.

Mere end 800 spillere er blevet testet i denne periode, meddeler ligaen mandag.

I ugen forinden havde der været to positive test ud af i alt 6874 i dagene fra 13. til 17. juli.

De gode nyheder er i stærk kontrast til den amerikanske baseball-liga MLB, der er stødt på problemer, få dage efter at ligaen er blevet genoptaget.

To kampe er således blevet aflyst på grund af et omfattende udbrud hos holdet Miami Marlins. Ifølge ESPN er mindst 13 spillere og trænere fra holdet blevet testet positive for coronavirus i nye test.

I NHL genstarter man i den kommende weekend. 24 af de 31 NHL-hold genoptager 1. august sæsonen, som begynder med kvalifikationskampe til playoff.

Alle kampe skal spilles uden tilskuere i de to canadiske byer Toronto og Edmonton, hvor alle hold vil være indkvarteret i perioden.

Spillerne har fået mulighed for at takke nej til at deltage uden at skulle frygte repressalier fra deres arbejdsgivere. Det har mindst seks spillere gjort.

NHL-sæsonen løber normalt fra oktober til juni, men blev sat på pause i marts. Den står nu til at slutte i oktober.

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fuldstændig ekstremt: ALT for mange

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Gyser kostede guldfest

Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting, er imponeret over AGF og deres fans. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Superligaen - 27. jul. 2020 - kl. 15:27 Alle taler om det: Tøffe er 'helt iskold'

Se også: Stopper som 25-årig: - En gammeldags kultur

0 kommentarer
Vis kommentarer