Ny NHL-dansker scorer igen

Ishockeyspilleren Jonas Røndbjerg scorede sit andet mål i NHL, da Vegas Golden Knights hentede en 5-2-sejr

Jonas Røndbjerg (nummer 46) fejrer et af holdets mål med holdkammeraten Jake Leschyshyn. Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix
Jonas Røndbjerg (nummer 46) fejrer et af holdets mål med holdkammeraten Jake Leschyshyn. Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix

Jonas Røndbjerg blev i oktober den 15. dansker i den nordamerikanske ishockeyliga NHL nogensinde, og han har allerede formået at sætte sit aftryk.

Natten til torsdag dansk tid stod han for et af målene i Vegas Golden Knights' sejr på 5-2 over Nashville Predators.

Med målet fordoblede nordsjællænderen sin måltotal i NHL i sin kamp nummer 13 for Las Vegas' ishockeymandskab.

Tre minutter inde i anden periode stjal han pucken på modstanderens banehalvdel og scorede til 2-0 på vej mod sejren.

Chandler Stephenson, Mark Stone, Alex Pietrangelo og Adam Brooks var afsendere på de øvrige scoringer.

Danskeren fik i alt 13 minutter på isen for øjnene af de 17.174 tilskuere i Bridgestone Arena i Nashville.

Ud over de to scoringer står han noteret for to assister og dermed i alt fire point for sæsonen.

Vegas Golden Knights har hentet 24 point i 20 kampe og ligger på fjerdepladsen i Western Conference.

I Eastern Conference kæmper Frederik Andersen og Carolina Hurricanes for tiden for førstepladsen, men i nattens kamp mod Seattle Kraken var der ingen point at hente.

Den danske landsholdsmålmand reddede 20 af 22 forsøg i Carolinas nederlag på 1-2. Carolina er næstbedst i Eastern Conference med 29 point.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter