Ny udvikling: Gigant kan trække sig

Kritikken over Hviderusland som medvært for ishockey-VM vokser. Nu truer flere sponsorer, heriblandt hovedsponsoreren Skoda, med at trække sig

Skoda truer med at trække sig som sponsor for VM i ishockey. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Skoda truer med at trække sig som sponsor for VM i ishockey. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix

Barcelona, Sevilla, Valencia, Real Sociedad og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).

Skoda vil ikke være hovedsponsor ved dette års VM i ishockey, hvis det skal afholdes i Hviderusland.

Det meddeler den tjekkiske bilfabrikant, der har været VM-sponsor siden 1993, lørdag på Twitter.

- Vi har været en stolt partner til VM i ishockey i 28 år. Men vi respekterer og støtter også menneskerettighederne.

- Derfor vil Skoda trække sig som sponsor for VM i 2021, hvis Hviderusland bekræftes som medvært for begivenheden, skriver Skoda.

Skoda vil have fjernet Hviderusland som medarrangør, fordi regeringen fortsætter med at slå hårdt ned på fredelige demonstrationer i landet.

Hviderusland har oplevet voldsomme demonstrationer rettet mod præsident Aleksandr Lukasjenko, efter at han i august sidste år blev genvalgt.

Oppositionen beskylder præsidenten for at have svindlet med valget, og EU har indført sanktioner mod Lukasjenko.

Skoda, der er ejet af tyske Volkswagen og solgte mere end en million biler i 2020, er ikke den eneste sponsor, der rasler med sablen.

Også Nivea Men har været ude med en lignende trussel om at trække sig som VM-sponsor, hvis Hviderusland fastholdes som medvært, skriver nyhedsbureauet Tass.

Hviderusland står trods protesterne fortsat til at afvikle VM sammen med Letland i maj og juni. Letland er dog også stærk modstander af hviderusserne som medvært og vil gerne afholde VM alene.

Danmark og Slovakiet har meldt sig interesserede i at overtage rollen som medvært, hvis det skulle blive nødvendigt.

VM i Schweiz i 2020 blev aflyst på grund af coronapandemien.

Dette års VM skal efter planen afvikles fra 21. maj til 6. juni i hviderussiske Minsk og lettiske Riga.

Frederik Sørensen kan frit finde sig en ny klub. Aftalen med 1. FC Köln er ifølge lokalmedie blevet ophævet. Foto: Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Dansker river kontrakten over

Kap Verdes Leandro Semedo forsøger et gennembrud mod Ungarn i kampen fredag aften. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix. Håndbold VM-farcen fortsætter: Kan ikke stille hold

Arkivfoto: Thibault Camus Cykling Frygteligt uheld: Stjerner påkørt af bil

58 kommentarer
Vis kommentarer