Når Odense Bulldogs i næste sæson løber på isen i Metal Ligaen, vil det være med en ny canadisk forstærkning i angrebslinjen.
John Armstrong er hentet i norske Lillehammer på en etårig kontrakt, og han kommer med mere end 200 AHL-kampene i skøjterne fra USA.
- John Armstrong kommer til at passe godt ind i den stil, som vi gerne vil spille. Han har ret gode hænder, et hårdt skud og kommer med en god baggrund fra blandt andet OHL, AHL og et år i Norge, lyder det fra Odenses træner, Brad Gratton, i en pressemeddelelse.
- Han er stærk på faceoffs, kan spille i alle situationer, og så er han vellidt blandt sine holdkammerater via sin seriøse tilgang til spillet.
Odense råder i forvejen over tre canadiere i skikkelse af Dale Mitchell, Ryan McDonough og Mike Daugulis.
27-årige John Armstrong blev i 2006 draftet af NHL-holdet Calgary Flames, men han formåede ikke at tage skridtet op til verdens stærkeste ishockeyliga.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.