Pittsburgh Penguins vinder Stanley Cup med sene mål

Ishockeyspillerne fra Pittsburgh slog til, da der resterede 85 sekunder af kampen mod Nashville Predators

Pittsburgh Penguins er nok engang NHL-mestre efter en samlet 4-2-sejr over Nashville Predators. Foto: AP/Jeff Roberson.
Pittsburgh Penguins er nok engang NHL-mestre efter en samlet 4-2-sejr over Nashville Predators. Foto: AP/Jeff Roberson.

Pittsburgh Penguins vandt for andet år i træk den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Tidligt mandag morgen dansk tid vandt holdet på udebane 2-0 over Nashville Predators.

Det var holdets fjerde sejr i finaleserien, som Pittsburgh dermed vandt 4-2 i kampe.

- Vi vidste, at det ville blive svært hele året. Vi blev ved med at kæmpe for det, selv om vi har været ramt af mange skader og den slags, siger Pittsburgh-kaptajn Sidney Crosby ifølge nhl.com.

- Vi blev bare ved med at finde løsninger. Det er sådan set det, vi har gjort i hele sæsonen og i playoffkampene. Og det er fedt at være i stand til det, siger han.

Det er første gang i næsten to årtier, at et hold vinder Stanley Cup-trofæet to år i træk.

Sidste gang et NHL-hold vandt to år i træk var i 1997 og 1998, da Detroit Red Wings gjorde det.

- Det var vores mål fra starten af året. Vi vidste, at det ikke var blevet præsteret i lang tid.

- Det er en fantastisk følelse at være stand til at gennemføre det, lyder det fra Sidney Crosby.

Pittsburgh-kaptajnen blev kåret til NHL-slutspillets bedste spiller. I 24 kampe i slutspillet scorede Sidney Crosby otte mål og lavede 19 assister.

Dog kom Sidney Crosby ikke på tavlen imod Nashville i det, der skulle vise sig at blive den sidste og afgørende kamp.

Den sjette kamp i dette års finaleserie blev afgjort med under to minutter tilbage.

De første to perioder var endt uden mål, men med 85 sekunder tilbage lykkedes det for Patric Hornqvist at få hul på bylden.

Og 14 sekunder før slutfløjt gjorde Carl Hagelin det til 2-0 for Pittsburgh, da han scorede i tomt mål.

Det var femte gang, at Pittsburgh vandt Stanley Cup i klubbens historie, og alle fem gange er mesterskabet blevet sikret på udebane.

FAKTA: Seneste ti års vindere af Stanley Cup

Pittsburgh Penguins vandt natten til mandag dansk tid 2-0 på udebane over Nashville Predators. Finaleserien endte med 4-2 i kampe til Pittsburgh.

Dermed vandt Pittsburgh den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, for andet år i træk.

Her ses de seneste ti års Stanley Cup-vindere:

* 2017: Pittsburgh Penguins.

* 2016: Pittsburgh Penguins.

* 2015: Chicago Blackhawks.

* 2014: Los Angeles Kings.

* 2013: Chicago Blackhawks.

* 2012: Los Angeles Kings.

* 2011: Boston Bruins.

* 2010: Chicago Blackhawks.

* 2009: Pittsburgh Penguins.

* 2008: Detroit Red Wings.

Kyllingen: Her er fremtidens Tour-konger

Mirakel-kvinden gør det igen: EM-triumf på hjemmebane!

Gigantisk triumf: Dansker tangerer verdensrekord

Superstjernen holder liv i titeldrøm efter finalerekord i NBA

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.