Pittsburgh udligner i NHL-finalen efter snæver sejr

De forsvarende mestre fik udlignet til 1-1 i finalen i Eastern Conference i NHL

Pittsburgh Penguins slog tilbage i NHL-finalen natten til tirsdag. Foto: AP/Gene J.Puskar.
Pittsburgh Penguins slog tilbage i NHL-finalen natten til tirsdag. Foto: AP/Gene J.Puskar.

Pittsburgh Penguins fik spillet sig ind i finalen i Eastern Conference i NHL, da de mandag aften amerikansk tid slog Ottawa Senators med 1-0 hjemme i Pittsburgh.

Pittsburgh, der i semifinalen gjorde det af med Lars Eller og Washington Capitals, havde ellers lagt pres på sig selv efter at have tabt den første kamp i serien til Ottawa.

Men efter 53 minuttes spil af aftenens kamp kom den forløsende scoring, da Phil Kessel lavede opgørets eneste scoring. Det var hans første point i fire kampe.

Pittsburgh Penguins måtte endnu engang prise sig lykkelig for deres sprællemand i målet. Marc-Andre Fleury leverede 23 redninger i opgøret og har de seneste tre opgør kun lukket to mål ind.

Det tredje finaleopgør spilles natten mellem onsdag og torsdag. Her er det Ottawa, der har hjemmebanefordelen.

Finaleserien spilles som sædvanligt bedst af syv. Det hold, der først har opnået fire sejre, er klar til finalen, hvor Eastern Conference og West Conference spiller om Stanley Cup-trofæet.

I det andet finaleopgør, der bliver spillet i Western Conference, mellem Anaheim Ducks og Nashville Predators, er stillingen også 1-1 efter de to første opgør.

Se også: Her siger kaptajnen farvel: Et fantastisk menneske!

Se også: Farvel til kaptajnen: Absurd selvmål i dansk VM-sejr

Se også: Hitler-skandale ramte VM-værter inden Danmark-kamp: Undskyld!

Se også: Svenskerne i knæ efter dansk gyser: Vores værste hidtil

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere