Prins Joachim gjorde sønderjyder til hockey-konger

SønderjyskE havde royal opbakning i skikkelse af Prins Joachim, da det tredje mesterskab i træk blev sikret på hjemmebanen

Prins Joachim var på plads med pokalen, da SønderjyskE vandt DM-titlen i ishockey. (Foto: Jan Korsgaard)
Prins Joachim var på plads med pokalen, da SønderjyskE vandt DM-titlen i ishockey. (Foto: Jan Korsgaard)

VOJENS (Ekstra Bladet): Prins Joachim sprang ud som glødende ishockey-fan og beviste, at han ikke har deserteret grænse-regionen fuldstændig, da han iført SønderjyskE-trøje var med til at juble over den Vojens-baserede ishockeyklubs tredje mesterskab i træk.

6-1 smadrede de lyseblå gæsterne fra vestkysten i en finale, hvor afgørelsen faldt tidligt.

- Det er min anden ishockey-kamp. Den første, jeg så, endte også 6-1, da Bluefox blev slået for et år siden, smilede Prins Joachim efter kampen i en region, hvor hans evner udi sikker 6 bestemt er påskønnet. Nu gør den lokale avis, Jydske Vestkysten, sig ikke i afklædte personer ... men skulle vi her på Ekstra Bladet komme med et råd, så er det værd at overveje, om Joachims 6-appeal ikke er værd at slå sig op på.

- Han er jo vores konge her i Sønderjylland, smilede SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen eksalteret, efter triumfen var i hus.

- Der er noget storhed over disse rammer. 5000 tilskuere, men det lyder som 35.000. Det er helt uovertruffent. Ishockey-tilhængere er utrolig trofaste. Det er uimodståeligt, mente prins Joachim.

- Det er første gang i 50 år, at et hold vinder tre mesterskaber i træk. Det ville jeg være med til, smilede prinsen.

Se også: SønderjyskE vinder guld - mest suveræne i 50 år

Brandvarme Spelling
Prins Joachim valsede efter slutfløjtet ned på isen. Flankeret af to yderst diskrete PET-vagter i neongule veste blev han gelejdet hen ad den blå løber, hvor han fik lov til at overrække de guldfarvede mesterskabs-hjelme til hjemmeholdets helte.

Og mens de 5000 jublende sønderjyder fra tribunen hyldede deres helte, så stod prins Joachim diskret i baggrunden stadig iført sin lyseblå ishockey-trøje og viste med to strittende tommelfingre, at han fandt guldfesten helt fantastisk.

Og med sådan en royal 6stase, så var det egentlig mindre vigtigt, at landsholdsfløjen Thomas Spelling viste sin NHL-klub New York Rangers og andre interesserede klubber i Europa, at han er brandvarm. Finaleseriens mest målvarme spiller udnyttede tre powerplay i de to første perioder, og dermed var guldet i praksis i hus inden sidste periode. ege@eb.dk

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere